Det er en fredag aften i begyndelsen af april. Klokken er lidt over ti. Der er samlet ikke meget mere end 100 mennesker plus en håndfuld forældre, da seks lange kroppe, der endnu ikke er mærket af tiden, trisser ind på Jazzhouses scene i midten af København. Uden et ord begynder de at spille.
Helt ude til højre på scenen står Andreas Bunin Trap-Jensen. 198 centimeter og med langt, sort hår, der når ned til midten af ryggen. Han har en rød jakke over en hvid skjorte og et tyndt rødt bånd bundet om halsen. Hans stumpende, hvide bukser sidder stramt om hans samlede ben, der virker lige så tynde som den blanke tværfløjte, han holder op til sin mund.
21-årige Andreas udgør sammen med de jævnaldrende Jakob Emil Pedersen, Anders M. Jørgensen, Michael Thode Schultz, Adam ’CCsquele’ Nielsen og Peter Linnemann Tange bandet Værket. Et band, der bryder med den gængse længde på en tre-fire minutters rocksang og i stedet spiller ti og tyve minutter lange, storslåede numre, der er skrevet som suiter og har navne som ’Epilogue’ og ’Ouverture’, der ellers normalt bruges om en operas instrumentale forspil.
Det er deroppe, vi er. Med indviklede og omskiftelige sange, der går fra stadionrock til folk til musical til heavy metal til klassisk til pop til halvandet minuts romantisk tværfløjtesolo, inden alle instrumenter igen eksploderer.
