Vinterkulden har for alvor taget fat i København, da Ibyen en fredag i februar bevæger sig ud til koncertstedet Tap1 på Amager, hvor r’n’b-sangeren Khalid skal spille en udsolgt koncert.
Under pladsens lygtepæle fyger det med oplyste snefnug, og foran indgangen til den gamle spritfabrik er en vagt ved at sparke sne af støvlerne. »Du må lige vente her«, siger han uden at fjerne smøgen fra mundvigen og sender så en mumlende besked over sin walkie-talkie.


























