En ny kok har indtaget en berømt kælderbeværtning med legesyge og punkattitude, og pludselig er intet, som det plejer at være.
Tomatmaden er slet ikke en mad, der er ingen høns i høns i asparges, og man kommer til at tænke på 00’ernes dekonstruerede køkken, hvor det hele engang imellem forsvandt i lidt rigelig hittepåsomhed.
Men her fungerer det.




























