Kokkehuerne Niveauet svinger i den kongelige yachtklubs køkken

Lyt til artiklen

»Vi vender ryggen til byggerodet og nyder udsigten over Tuborg Havn« – skriver de på hjemmesiden. Og det er der god grund til endnu. Man skal stadigvæk ud i storslalom mellem byggekraner og bulldozere, indtil restauranten pludselig dukker fiks og færdig op – mellem de ufærdige lejlighedskomplekser i den tunge luksusklasse.

Der er ikke rigtig noget liv endnu – men med lystbådehavn, små broer, kanaler og stort anlagte shopping-malls er fremtidsvisionen intet mindre end et 2900 Venedig. En anelse glat Hernede har Kongelig Dansk Yachtklub åbnet sin nye restaurant med det noget flamboyante navn Club Royal. Det royale har man haft ret til at smykke sig med siden 1891. Dengang fik den daværende Dansk Forening for Lystsejlads yderligere vind i sejlene, da Christian IX gav tilladelse til, at foreningen fremover måtte kalde sig Kongelig Dansk Yachtklub. Den royale tilknytning er bevaret helt op til i dag, hvor et af Hendes Majestæts malerier hænger ved indgangspartiet. Jeg forventede måske nok at møde ældre, distingverede sejlere med blå blazer og yachtklubbens emblem i guld – og blev derfor noget overrasket, da lokalet viste sig at være godt besøgt, primært af børnefamilier og par, der ikke så ud til at være særlig fortrolige med forskellen på en fok og en mesan.

Appetit på mere?

På Politiken er vi sultne. Ibyen giver dig anmeldelser, anbefalinger og nyheder fra Københavns buldrende madscene. Vores anmeldere deler hver uge hjerter ud til restauranter, cafeer og barer, så du ved, hvor du skal gå hen – og hvor hypen ikke holder.

Bliv abonnent for kun 1 kr.
Allerede abonnent? Log ind

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her