Brasserier af den gode, gedigne slags kan vi slet ikke få for mange af. Mens andre metropoler soler sig i et væld af gedigne spisesteder i det mellemste prislag, har København et fornemt udbud af topsteder, men ikke så mange på hverdagsfronten.
Og det er synd for hverdagen. Derfor er det med glæde, man ser, at en restaurant, der lagde ud med at være dyr og fin og bar navnet Koriander, nu sadler om, letter på gardinerne og kalder sig brasserie.




























