James Joyce gjorde som bekendt opmærksom på, at historien kan være et mareridt, man forsøger at vågne fra.
Helt så galt forholder det sig forhåbentlig ikke med Brøndums klassiske hotel i Skagen, men det er et faktum, at historien hviler tungt på stedet, og at det forpligter at have været samlingsstedet for den legendariske kunstnerkoloni på Skagen med alt, hvad dertil hører. I vores store nationalkulturelle folkesagn sidder de der alle sammen i lyset, P.S. og Marie Krøyer, Anna og Michael Ancher, Drachmann, Christian Krogh og alle kunstnervennerne, mens Degn Brøndum åbner mørkegrønne flasker skum, og alting blomstrer midt i den store, danske sommer.




























