Det er kun få spisesteder beskåret at kunne prale af direkte glasfacade til Krinsen på Kongens Nytorv. Det kan det nyligt åbnede sted Quote, hvor der både er café og restaurant og stopfyldt med mennesker, der vil se og blive set. Hvem der citerer hvad i stedets enkle titel, kunne man fristes til at undre sig over, bortset fra at lokalerne tidligere har været 'showroom' for Jyllands-Posten. Nu er det det udespisende folk, der vises frem, og her er propfyldt og livligt selv på den mandag aften, hvor vi indfandt os. Bænket helt henne ved vinduet blev vi straks tilbudt isvand og udstyret med menukort, så min medspisende veninde mente, jeg vist var blevet genkendt. Hun var i hvert fald ikke vant til så hurtig og effektiv service. Det er muligt, at jeg var genkendt, men netop det koncept, som Quote skriver sig ind i, lægger meget stor vægt på effektiv og ukrukket service, og det så også ud til at nå frem til de omkringliggende borde. Mændene bag Quote er Anders Houmann (bl.a. Kanalen, Skovshoved Hotel og M/S Amerika) og Torben Olsen (Ketchup og Victor). Deres store erfaring med højmoderne restaurationsdrift i storbyen skinner tydeligt igennem, ligesom menukortet, trods egen stil, indskriver sig i den lettere californiske genre med brug af meget fisk og skaldyr og eksotiske krydringer, store tallerkener og et strejf af nostalgisk retro. Karakteristisk er også, at man bestemt ikke går sulten fra bordet efter tre retter, men samtidig er det også meningen, at man skal købe sideorders (alene ordet siger vist, hvor begrebet kommer fra) til sin hovedret. Fordi beliggenheden er ved Det Kongelige, er her også en teatermenu med 195 kr. for to retter, hvilket er en reel besparelse, og som serveres fra kl. 17.30, og indtil forestillingen begynder. Men vi skulle ikke i andet teater end det, der viste sig bag glasruderne, så vi kastede os ud i det indbydende menukort. Skovbundens høst Forretterne ligger mellem 100 og 150 kr., mens hovedretterne koster 170-215 kr. Det er altså ikke helt billigt, medmindre man skal i teateret. Til gengæld sker der sandelig noget på tallerkenen. Medspiseren valgte noget så let (troede hun) som en bruschetta (ristet brød) med lune skovsvampe, skalotteløg, løvstikke og balsamico. Prisen (88 kr.) burde nok have sagt hende, at det ikke var en kvart skive, hun skulle sidde og nippe til. Hun fik intet mindre end den halve skovbunds høst fordelt på et par velvoksne skiver ristet landbrød serveret på en af disse store hovedretstallerkener, der hører stedet til, og som i omfang ikke er designet til de små smarte borde, man sidder ved. Hun guffede saligt og beklagede sig først, da det kneb med plads til desserten. Lidt mindre overvældende var mine hjemmelavede raviolier med fyld af blåmuslingefrikassé og en morkelsovs (98 kr.). Oven på denne lidt farveløse ret lå fintstrimlede bønner og gjorde retten grøn og indbydende. En rigtig god idé, men i den ene halvdel af tallerkenen havde køkkenet tabt saltkarret, så selv en inkarneret saltelsker som jeg måtte melde pas. Heldigvis forsøgte jeg i den anden side af tallerkenen, og der smagte det utrolig godt. Hvad mon der var sket? Vi var begyndt med et glas cava (a 55 kr.), som vi nød videre til forretterne, men gik så over til en Gigondas 2002 (415 kr.) fra kortet. Her er et pænt udvalg af vine, men den søde tjener var ikke helt hjemmevant i kortet. På forespørgsel om et par af vinene fik vi det bredt oplysende svar, at de var rigtig gode. Et sted med så mange vine på glas og et godt vinudvalg kunne godt bruge lidt mere tid på at give deres søde personale mere vinviden, så gæsterne kan lade sig vejlede. En berømt kylling Medspiseren valgte til hovedret dagens fangst, der var en superperfekt tilberedt helleflynder (to meget rigelige stykker) med store friske muslinger, på en bund af risotto og med selleri som tilbehør (215 kr.) Her behøvede man ikke sideorders. Selv valgte jeg en bressekylling, der ikke for intet er så berømt og dyr, for bedre fjerkræ er svært at fremskaffe. Saftigt og mørt med morkler og sauce, sagde kortet. Måske man bare skulle sige morkelsauce? (190 kr.) Som sideorder bestilte jeg spinat (42 kr.) og fik en kæmpe portion helt tiptop perfekt sauteret spinat med masser af hvidløg. Når man ved, hvor let spinat får for meget i bunden af gryden eller er for rå i toppen, så var dette en fornem lille detalje. Vi nød og smagte og blev sørget for, til sidste lille bid var klemt ned. Efter lidt pause var det så næsten umuligt at sige nej til desserterne, der lød fristende alle sammen. Medspiseren valgte tre slags hjemmelavede sorbeter (65 kr.), mens jeg fik en citrontærte med 'dulce de leche' (en slags karamel) og salat af citrusfrugter (105 kr.). Gode og friske var desserterne, men ikke så raffinerede som resten af kortet. Her igen ligner stedet netop USA, hvor desserterne slet ikke følger med resten af udviklingen, modsat herhjemme, hvor vi ligger i eliten netop på dessertplanet. En kraftig kande stempelkaffe (30 kr. per person) rundede af, og på anmodning kom der også varm mælk til. Således sluttede vi aftenen med en regning på 1.388 kr. for to personer for tre retter, cava og god vin. Man kan godt nøjes med en hovedret (men ikke mindre, så må man over i cafeafdelingen), og husets vin er en Rosso Passo IGT fra Veneto til 195 kr. per flaske. Så det billigste for to er ca. 600 kr. Stilarten lægger op til lidt af hvert. Her kan man både komme forbi, spise og haste videre, eller man kan føre sig frem og give den som del af et show, nu vi faktisk sidder i et showroom. Trods få svipsere er her gennemført, og maden er både velsmagende og kvalitetsmæssigt i orden, så Quote når trods det med saltkarret op på de fire huer, hvor den tydeligvis også sigter mod at være. Hvis stedet kan holde stil og tempo, er Kongens Nytorv blevet tilført nyt liv i de gastronomiske klude.