0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gullivers indiske rejse

Det er mere for atmosfæren end maden, man skal besøge Gullivers Pub i Gothersgade.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Poppadummene hos Gullivers er en udmærket standardvare. Formentlig færdigkøbt og stegt op i køkkenet. Stedet fungerer også som ølværtshus. - Finn Frandsen.

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To huer plejer ikke at være en anbefaling af et spisested. Det er det heller ikke. Men det er en anbefaling af en pub, eller en subkultur, et miljø man ikke nødvendigvis kender, selv om man er udgående københavner med mange listige udskænkningssteder på samvittigheden. I dette tilfælde Gullivers Pub i Gothersgade.

Gothersgade er tilsyneladende blevet til ølrestauranternes gade. Inden for få brostenskast ligger både den relativt nyåbnede tjekkiske ølrestaurant Gold Prag (endnu ikke anmeldt), den belgiske 'Tatoverede Enke' og den engelske Gullivers Pub.

Gullivers fik et besøg for et års tid siden, og dengang blev det kun til en enkelt kokkehue med en del efterfølgende skuffelse og polemik. Nu har man skiftet stil i køkkenet og er blevet en indisk restaurant med visse fjernøstlige indslag på menuen, så vi tænkte, det var et passende tidspunkt at lægge vejen forbi og se, om der eventuelt skulle medbringes nogle flere kokkehuer.

Lad det være sagt med det samme. Gullivers er ikke et naturligt sted at henlægge sin romantiske middag. Gullivers er en pub efter engelsk tilsnit med et fornuftigt udvalg af øl på flaske og fad. Der er små borde, hvor spisende gæster kan bænke sig, men det kan de drikkende gæster sådan set også. Gullivers råder naturligvis også over en jukebox med et sæt velfungerende højttalere, der denne aften blev flittigt brugt. Der skal tales højt indimellem, og der er bægerklang, cigaretrøg og almindelig værtshusstemning med diverse ryk-ind og -ud i løbet af en aften. Det må man tage med, og derfor kan Gullivers egentlig ikke vurderes som almindelig restaurant.

Maden er ikke i højsædet, men derfor skal den jo være i orden alligevel. Vi snuppede et par af de klassiske, indiske fladbrøds-chips poppadums til en start. De blev ifølge kortet serveret med raita (yoghurtdressing) og en løgrelish. Poppadummene var en udmærket standardvare. Formentlig færdigkøbt og stegt op i køkkenet.

Raitaen var her en forholdsvis fed, fast yoghurt af græsk tilsnit med agurkestykker i, men uden den krydring af mynte, kommen og diverse eksotiske krydderier, som for alvor bringer smagsløgene til Indien. Løgrelishen bestod af letsyltede løgtern, der stadig var meget friske og faste i biddet. Igen kunne man have ønsket sig en mere eksotisk marinade/syltning. Det bedste var næsten den medfølgende mangochutney, der virkede som en god købestandard.

Vi prøvede derefter en gang thailandske fiskefrikadeller med chilisauce til. Serveringen var ret dekorativ og vidnede om god stil og interesse i køkkenet. Desværre var fiskedellerne i sig selv ikke spændende. De var meget store, smagte påfaldende lidt af fiskekød, og krydringen var heller ikke så pokkers interessant. Konsistens- og smagsmæssigt fremstod de meget melede, anonyme og meget langt fra den thaiklassiker tod man pla, som de muligvis var modeleret efter. Vi håbede på bedre vind for hovedretterne.

Øllene var udmærkede; min gæst nød en klassisk, belgisk Leffe Blond. Fremragende øl, 6,6 procent alkohol, gylden farve, meget delikat og fyldig. Selv så jeg ingen vej uden om en engelsk flaskeøl, en Hobgoblin fra Wychwood Breweries med 5,5 procent alkohol. Brown ale-type, rødbrun i farven, forholdsvis let. Man forventede nok mere slag i bolledejen både på grund af farven, men også af etiketten, hvor en trold (Hobgoblin) lufter sin blodige økse på en aftentur. Samme illustration har Gullivers malet op i stor størrelse på endevæggen, så øllen må være en af de foretrukne på stedet.

Sang og dans
Hvad maden ikke bød på af underholdning, det var der til gengæld i klientellet. Denne aften sad vi i en meget broget, engelsk atmosfære af pæne businessfolk i jakke og slips, storgrinende engelske piger, der lignede begyndelsen til en polterabend for London-sekretærer, og mindre, ofte engelsktalende selskaber. På et tidspunkt kom en meget særpræget gruppe unge, der pludselig begyndte at synge yndig korsang meget højt ved deres bord og bagefter var oppe og fyre den af på dansegulvet til 'Ticket to Ride'. (Klokken halv otte en torsdag aften ...).

Kom ikke og sig, der ikke var underholdning for pengene. Min gæsts hovedret var en af de dyrere fra kortet, wokstegte kæmperejer og grøntsager i en let soja (120 kroner). Grøntsagerne var denne aften broccoli, gulerod, springonions, blomkål og pak choi (asiatisk kålplante), rejerne var store og velsmagende, men retten havde som sådan fået mere end rigeligt soja. Alt svømmede næsten i en forholdsvis tyk (?) sojasauce, som smagte udmærket, men som bare var for dominerende. Kunsten er at holde en balance, hvor alle indslag og navnlig grøntsager får lov til at komme til deres ret, friske og sprøde, samtidig med at retten som helhed har en let krydring og smag af soja og ikke fremstår tør. Det var ikke helt lykkedes denne aften.

Min hovedret var fra det indiske køkken, lam i karry af typen rhogan josh. Rhogan josh betyder rød sovs og er en traditionel tilberedning af yoghurtmarineret lam fra kashmirkøkkenet med masser af chili og tomater og en udspekuleret krydderiblanding. Retten så helt rigtig ud i farve og konsistens, men savnede dybde i smagen, mere sødme, mere salt, mere blus fra krydderihylden. Kødet var desværre ret sejt denne aften, hvilket også tager toppen af fornøjelsen.

Endelig var risene virkelig ikke i orden. De må være blevet dampet lang tid i forvejen og opvarmet. Nederst havde de dannet en sej, hård skorpe. Det går slet ikke. Fy.

Sliksødt
Vi prøvede husets eneste dessert, indisk is. Den traditionelle indiske is, kulfi, er en specialitet ofte lavet med kondensmælk, hvor man bl.a. blender brød ind i massen, der skal fryses og tilsmages med kardemomme, nødder og syltet frugt. Isen bliver derfor meget sej i konsistensen. Det var Gullivers indiske is bestemt også og samtidig så sød, at den næsten trak tråde. Der var rigelige mængder af rosiner, cocktailbær og pistacienødder irørt. Smagen var sliksød, men bestemt i orden, og som kulfi skal være. Yndere af fnuglet, italiensk mælkeis skal dog nok være varsomme. Vi endte med at skylde Gullivers 519 kroner for aftenens indiske og fjernøstlige retter og øl alt inklusive. Og hvad skal man sige til det?

Maden var generelt meget svingende i kvalitet og ikke videre fantastisk. Og man kan spørge sig selv, hvorfor det lige skal være indisk mad, der serveres i en i øvrigt traditionel, engelsk pub! Denne aften kan Gullivers' køkken kun trække to huer, uanset at øllen skummede, og det meget venlige personale smilede