Undskyld vi larmer. Vi er ikke sure. Bare forelskede«, står der på tavlen i restaurant Schiøtt's. Og det er ikke til at vide, om det er en kvinde, en fisk eller en rodfrugt, der er offeret for kærligheden, når køkkenchefen hedder Nikolaj Kirk. Kirk er et af vores kendte kokkeansigter, der har slået flik flak på stort set alle kogekunstens scener med stor charme, kyndighed og en smittende kreativ glæde for det at lave mad. Sit store talent og kærligheden til, hvad han selv kalder »Mormor- køkkenet«, har han beholdt hele vejen. Grundkøkkenet er måske nok fransk, men Nikolaj Kirk elsker også de gamle, danske retter, som bliver meget personligt fortolket i hans hænder. Fisk og vildt hører til favoritterne - og det var også, hvad menuen kredsede om denne aften. Fem retter for 395 kr. Schiøtt's har ligget i en årrække på en af de smukkeste adresser i byen, Overgaden Neden Vandet, hvor København gør Amsterdam kunsten efter, når det gælder kanaler og gamle borgerhuse. Man sidder i en høj, hvælvet kælder bag tykke mure. Indretningen er forholdsvis enkel, en samling moderne malerier udsmykker rummene. Køkkenets koncept er det meget populære for tiden: én menu, hvorfra man kan vælge så mange retter, man har appetit og økonomi til. To retter koster 265 kr., tre koster 315 kr., fire koster 360 kr. og fem retter går for 395 kr. Vi kastede os ud i det fulde udtræk, så anmeldergaflen kunne komme lidt ud i Kirks kroge. Vi endte også med at prøve vinmenuen, der var specielt sammensat til at følge køkkenets anstrengelser. 350 kr. pr. næse kostede den. Blomkålsflan med brisler Kirk startede med at smide en lille appetitvækker efter os. Såkaldt kalvecarpaccio med en lille rødbedesalat med krydderurten sar til. Meget delikat. Første ret på menuen var blomkålsflan med stegte brisler, crudité og mandler. En flan er en let avanceret og fransk udtalt æggestand. Oven på flanen var der anrettet en lille råmarineret blomkålssalat med letristede mandler. Virkelig god kombination: det brede, cremede, søde i æggestanden, det syrlige i cruditéen og det ristede, nøddeagtige i mandlerne. Eneste anke ved flanen var, at den var lige det tørreste i konsistensen. Hurtigt videre: On the side til denne ret ankom nogle ret heftige stykker stegt brissel med en remoulade rørt på blomkål og en anelse karry. Brislerne trængte til et ordentligt skud salt, men var ellers fine. Vinen: Sommerhäuser Reifenstein Riesling Spätlese 2000 også fra Sommerhausen i Franken. Delikat sødme, der arbejder fint sammen med det søde i flanen. Skovdue med hvedekerner Mellemretten var skovdue med hvedekerner, græskar og abrikoser. Duen kom som terrin lagt med stykker af kylling og rodfrugter med en kraftig fond ved. Fornem sammensætning i terrinen - meget smagfuld. Duen var perfekt tilberedt og meget mør. Hvedekerner, græskar og abrikoser var anrettet som en lille salat, hvori der også indgik ristede græskarkerner. Salaten var dog næsten for voldsom i sine yderpunkter i forhold til terrinen. Græskarkernerne var meget hårdt ristede, næsten brændte og syren i resten af ingredienserne tog næsten pusten fra duen. I glasset kom en hvid Rhône fra 1999, en Crozes Hermitage Blanc fra Domaine des Remizieres. Den gik nok bedre til terrinen end til salaten, men det var heller ikke nogen helt nem opgave. Rigtig efterårsfisk Hovedretten var bagt brosme. Brosmen er en fætter til torsken, fast og snehvid i kødet. Den var her anrettet med lidt stegte jomfruhummerhaler, en kraftig, mørk jomfruhummerbisque, en lækker mos på majs og stegte efterårssvampe. Flot ret, meget velsmagende. En efterårsfiskeret næsten afviklet som vildt med al dens smagstæthed, mørke sovs og svampe. Brosmen var perfekt bagt, fast og flot i smagen, bisquen en fornem, koncentreret oplevelse og tilbehøret virkelig godt. Original idé at servere majs på denne måde - det giver en flot, polentaagtig grov mos. Vinforslaget var friskt: 1999 Gigondas fra Domaine Saint Gayan. Rigtig godt tænkt; der var smæk nok i jomfruhummeren til at spille lige op med en rød Rhône. Spaltepladsen tvinger os til at gå hurtigt over ostene - et flot udvalg af modne, veltempererede oste fra diverse gårdmejerier. Tre gedeoste, en bleu og en fed, gylden komælk. Tilbehøret var en delikat, frisk pæresalat tilsmagt med honning og lidt oliven. Mængderne var fint tilpasset, at man skulle videre til dessertafdelingen. I glasset kom en stor argentiner: 1999 Catena Malbec fra Lulunta Vineyards, Mendoza. Mørk som blæk og fuld af frugt, stort tæthed i smagen. Dessertparade Sidste ret var et overflødighedshorn. Kirk slog en baglæns salto i dessertkøkkenet og kastede hele sin kreative glæde ind i en tilsyneladende endeløs føljeton kaldet: Dessertelementer og essenser af pærer og chokolade. Først kom en pre-dessert: et uhyre delikat mynte-vodka-lime-shot med en tilhørende kokos-brulée. Dernæst: varm blommesuppe med citrusskum, pære med chokolade og vanillesauce, en ren, intens chokoladeis, en chokoladeroulade med hvid chokolade, en pære-terrine med moscovado-sukker-creme og en mokka- chokolademousse. Vinen: 2000 Mas Amiel, Grenache Noir, Maury. En klassiker - dejlig rød dessertvin med en behagelig, ikke overdreven sødme. Nåde, kære kok Mere end at bevise, at Kirk er en stor, præcis dessertkok med en klar holdning, viste lige denne paradedessert nok først og fremmest charmen i form af overflod og skabertrang. Til sidst måtte man bare overgive sig og bede om nåde. Ikke at der var noget at udsætte på nogle af indslagene (andet end af visse af dem måske ikke var så pokkers originale), men man kunne ikke komme igennem det - og det er synd at sende over halvdelen ud igen. Mængder burde nok være tilpasset den fulde menus størrelse, når man som os var ude i samtlige fem retter. Kaffe for to kostede 64 kr., og dermed endte den samlede regning på 1.796 kr. Uha. Men nu var vi som sagt også på besøg hos en mesterkok og var ude i den fulde menu. To personer kan spise på Schiøtt's for 700-800 kr., hvis man holder sig til to retter og ikke sprænger banken på vinkortet. Summa summarum: Kirk er fortsat en stor personlighed i køkkenet og en glæde at besøge. Niveauet er meget højt, det kan både ses og smages. Billigt bliver der ikke på Schiøtt's, men det kan heller ikke lade sig gøre med Nikolaj Kirks ambitionsniveau. Vinene arbejdes der ligeledes meget seriøst med på stedet. Det er altid en oplevelse at få én på smagsløgene i Nikolaj Kirks køkken, så et besøg på Schiøtt's kan varmt anbefales. Kan der lejes et sæt bedsteforældre til en enkelt aften i efterårsferien, kunne far og mor måske få sig en romantisk middag og slentre hjem langs kanalerne på Christianshavn. Fire huer med en stegegaffel, der peger opad til Schiøtt's.