0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blæst inde i kirken

Vi ville sidde ude i solen på Nikolaj Plads, men blev blæst inden døre til en god frokost i kirken.

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en mærkelig selvmodsigende holdning, visse magtfulde mennesker på Københavns Rådhus har til byens gamle pladser. Næppe er der blevet ofret både omtanke og penge på dem - til glæde for os alle - før man tager fat på at grise dem til igen. Det er ikke med graffiti, nej, nej, men med gadetoiletter og med salgsboder af tarveligste art, som ikke burde være tilladt nærmere bykernen end Toftegårds Plads. Og hvem er det, Rådhuset vil tækkes, spørger man sig selv.

På Gammelt Torv - med byens ældste springvand, hvor guldæblerne springer ved festlige lejligheder - har samme lille fontæne nu i årevis som genbo haft en række boder med de hæsligste fabrikslavede smykker, masseproduceret et sted i Østen og nu til salg i København takket være en række fremmedsprogede personer. Ikke at der er noget odiøst ved at tale andet end dansk, men hvorfor dog give tilladelse til at sælge braset netop her?

Og nu er man minsandten godt i gang med at genere det dejlige Gammel Strand nede ved kanalen, hvor WiigHansens skulptur og en tidligere kulturministers gode platantræ har fået plads, og cafeer og restauranter ligger tæt. Man har simpelthen givet tilladelse til et fyldigt marked, hvor det argeste ragelse hober sig op de fleste af ugens dage. Det ægte lørdagsloppemarked på Israels Plads er ædelt sammenlignet med dette møg.

Så vi må sandelig være taknemmelige over, at Gråbrødretorv og Nikolaj Plads (foreløbig) er gået fri. Og lige nu er der ikke engang busser forbi kirken på grund af metrobyggeriet på Kongens Nytorv.

Tiltalende spisekort
Sommerens komme plejer vi i København at markere med at indtage en frokost under åben himmel, og vi valgte en gammel kending, Cafeen i Nikolaj, med udeborde lige op ad tårnet. Her er så dejligt og tilmed et dygtigt forpagterpar, som minsandten nu har været her i seks år.

Solen skinnede, som den skulle, og vi fandt med møje et bord, for folk strømmede til, men efter kun fem minutter besluttede vi os for at gå indenfor i kirken, i den pæne café med store vinduer til tre sider og et godt kik ud på de grønne træer. Det var blæstens skyld. Og vi kom ikke til at fortryde - og da slet ikke, når vi kikkede ud på gæsterne på pladsen, der prøvede at holde på blomstret voksdug og briller m.m. og bugsere maden ind i munden.

Spisekortet er ikke stort, men efter vores mening tiltalende, og hvad der navnlig tiltrak min gæst var, at han kunne få en fiskesuppe med både laks og muslinger og - var det havtaske? - (85 kr.). Det er et sjældent tilbud i en frokostcafé, hvor der som ventet og almindeligt nok var både Christiansøsild med rødløg, dild, kapers og creme fraiche, stegt sild med Dijonsennep, den helt store og omfattende sildetallerken (95 kr.) og dagens frokosttallerken til 125 kr.

Vi glemte nu at spørge tjeneren, hvad den bød på den dag, for vi var enige om, at vi gerne ville spise noget lidt mere interessant og substantielt. Og lige så sikre på, at soyaingefærmarineret stegt kalkunbryst ligesom ristet perlehøne med ovnbagte tomater, for ikke at nævne kalvemørbrad med svampesauce, ristede pinjekerner og parmesan (intet mindre) oversteg vores formåen. Men der var også laksefrikadeller, ja, ja.

Selvfølgelig skulle min gæst have sin fiskesuppe, og jeg mine laksefrikadeller, og det endte med, at vi bestemte os for at dele en gang grønne asparges med norsk røget laks (85 kr.). Så måtte vi vente og se, om der blev plads til indbagt gedeost eller det søde. Sagt straks: Det gjorde der ikke.

Trampolin
Min gode ledsagers lierede fiskesuppe, som han ikke kunne rose nok, var intens i smagen, tæt af fisk og muslinger og grønt og meget mættende.

Den blev i øvrigt serveret med hjemmebagt brød, der også gjorde et godt indhug i superlativerne. Og forinden havde han fået sin del af den fremragende norske røgede laks og de grønne asparges, der efter vores mening godt kunne have tålt en anelse længere over ilden. De var knasende, nærmest rå. Og så må vi sige: Hver sin smag. Men ikke vores.
Det var i øvrigt en bemærkelsesværdig generøs portion, vi fik til deling foruden to tallerkener.

Serveringen var en fryd for øjnene, masser af frisk og spændstig grøn dild dominerede. Og i køkkenet står den ene af forpagterne selv, Pia Grandsgaard, der i sin tid er uddannet som kok i Den Gyldne Fortun, og hendes kæreste, Søren Westergaard, den anden af forpagterne, tidligere forretningsmand, var den hjælpsomme og venligt smilende mand, der fik det til at fungere udendørs. Og det tør kaldes for en opgave med den tilstrømning.

Ja, der var ventetid, for alle ville vi fejre sommeren. Man ved jo aldrig her til lands, hvor mange dage den varer - og en halv times tid tog det i hvert fald fra vores bestilling, til maden dukkede op.

Vores beundringsværdige servitrice, Cathrine, sprang fra bord til bord, inde og så ude, og hentede mad ud ad køkkenelevatoren, og det var lige før, sveden også begyndte at springe på vores pander. Nej, hvor hun knoklede! Vi to frokostgæster var lidt ude af trit, men laksefrikadellerne, en flot portion på to store, der selvfølgelig også gjorde en smuk entré på vores bord, skuffede mig lidt. Nok var der laks i synlige mængder i den hjemmelavede fars og masser af persille og andet grønt, men deres konsistens brød jeg mig ikke om. Min gæst fik sin mundsmag og sagde spontant: »Trampolin«.

Jeg var ondere: »Gummibolde med dejlig smag«. I mit eget køkken - hvor en hjemmerørt fiskefrikadelle efterhånden er en sjældenhed, fordi den gode fiskehandlers fars er så udmærket - bliver de altid lidt for flade, men det foretrækker jeg frem for disse elastiske fyre, der - indrømmet - har udseendet med sig.

Komplimenter
Til maden drak vi ud over postevand tre glas af husets beskedne og dog gode Pays d'Oc hvidvin (30 kr. glasset), og den var faktisk bedre end den dyrere alsaciske Riesling til 50 kr., som jeg prøvede et glas af.

Vi sluttede frokosten med halvkedelig kaffe til 20 kr. pro persona og fik såmænd heller ikke spurgt, hvad dagens dessert til 45 kr. var eller dagens kage (28 kr.). Selv om Cafeen i Nikolaj så decideret er en frokostcafé og ikke et kaffe-med-kage-sted, forbavsede det os alligevel, at man hverken serverer stempelkaffe eller italiensk espresso/cappuccino.

Der er ingen tvivl om, at cafeen i Nikolaj er et kvalitetsfrokoststed - det siger jeg uanset mine bemærkninger om laksefrikadellernes konsistens - og jeg forstår udmærket, den har et trofast stampublikum hele året rundt. Vi var glade for at have valgt at fejre sommerens komme her, og for denne frokost blev regningen på 425 kr., og der er tre kokkehuer til den dejlige café og vore bedste komplimenter til slideren, Cathrine, der trods alle handikap fik styret os gennem en af årets travleste dage - siger Søren selv.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere