Sig det ikke til nogen, men Kransekagehusets Café er et fremragende frokoststed. Men hvad meget få mennesker ved, er - og det er synd for dem - at et sted i labyrinten mellem Pistolstræde og Østergade har samme Søgaard- Jensen et fremragende frokoststed, som han kalder for 'Kransekagehusets Café' på menukortet og på den store rude i Kransekagehusets Conditori. Så er der frit valg. Normalt vil spisesteder gerne gøre opmærksom på sig selv og bruger indimellem meget pågående midler for at tiltrække vores opmærksomhed. Men her er en undtagelse, der leger skjul med os. Alt, hvad der fortæller de forbipasserende på gaderne omkring blokkene, at her ligger Søgaard-Jensens Conditori/ Café i den lille smøge, er et menukort, der er sat op i ramme på Østergade. Og det overser de fleste. Vi var tre kvinder i det, vi kan kalde spredt alder, til denne prøvespisning. Og vi var så heldige, at vi fik det næstsidste bord i den lille café, der er uhyre nobel med lange, beige gardiner fra loft til gulv og selvfølgelig nydelig borddækning. Stilen minder mig meget om vestibulen i et førsteklasses engelsk hotel. Et par søde unge piger sørgede for serveringen, der var perfekt og overordentlig venlig. Vi bad om et glas af husets Alsace-Riesling (38 kr.) - navnet er desværre undsluppet mig - og begyndte at kigge på menukortet, der rummer en halv snes frokosttilbud. Og jeg havde med glæde accepteret en hvilken som helst af retterne, hvis jeg nu ikke var i den situation selv at kunne vælge. Med andre ord: Kortet er efter min smag. Og så skal det da også med, at priserne er overordentlig fornuftige. De går fra 43 kr. for en hjemmelavet fisketerrine med hjemmebagt brød og Pistolstrædes sild med kartoffeltærte og op til 67 kr. for røget laks med champignontimbale og let røget andebryst med salat og kartoffeltærte. Vi nippede til vinen, alt mens vi tænkte, for hvor er det svært at vælge, når man har lyst til det hele, og Rieslingen fik mange venlige med på vejen. Ærgeligt, at jeg ikke fik navnet, for det fortjente den - den var både frisk og med fylde. Det var godt, vi fulgte servitricens råd og kun bestilte en frokostret hver, for vi ville selvfølgelig også have plads til en af de berømte kager, der står stillet op på geled bag en glasvæg på buffetten. Tallerkenkunst Conditoriet/Caféen har hver dag et lunchtilbud til 77 kr., og hun med størst appetit, som selvfølgelig også var den mindste, valgte det. Den dag bestod det af marineret sild, anderilette og ost. Først kom der en smukt anrettet tallerken med et stykke tykt marineret sild ledsaget af fint hakkede rødløg og en form for cremefraiche rørt op mod lidt kaviar. På et civiliseret spisested som dette serverer man selvfølgelig heller ikke silden på samme tallerken som anderiletten og de tre slags ost, der også var en del af frokosttilbudet. Måtte andre cafeer tage ved lære heraf! Intet er så vederstyggeligt som at få en tallerken, der er proppet til med måske fem-seks-syv forskellige ting, og hvor sildelagen løber ned til hønsekødet i mayonnaise eller flæskestegen med rødkål. Anderiletten og ostene kom for sig og var nydeligt arrangeret på en tallerken. Både anderilettens konsistens og smag var helt i orden. Og ostene, som delte tallerkenen med dem, var en dansk gorgonzola, et stykke brie og et stykke cheddar. Udsøgte og danske hele vejen igennem. 77 kr. for dette lukulliske tilbud er virkelig billigt. Og så var jeg lige ved at glemme, at der også var en lille courgette-ret, som fulgtes med anderiletten. Min anden gæst havde ønsket sig hummerhaler i butterdejstarteletter (53. kr.). Og hun fik to styk, hvilket var alt rigeligt til hende. Jeg vil nok sætte spørgsmålstegn ved, om en velvoksen mand vil synes, at det er frokost nok, men lad det nu ligge. Hummerhalerne var, efter hvad vi hørte, både faste og velsmagende og 'rigtige' hummere, og hun kun ikke finde noget som helst at kritisere. Selv valgte jeg det let røgede andebryst med salat, feldsalat, som jeg holder meget af, og der var også en skive kartoffeltærte til (72 kr.). Andebrystet var delikat, og der var mange skiver. Jeg kom til at tænke på de hollandske 1600-tals stilleben-billeder, så kønt var det, og så mange skiver var der. I øvrigt - et sted undervejs var vores glas pludselig blevet tomme, og vi bestilte både tre vand (45 kr.) og nok et glas af den fremragende Riesling. Ingen kunne spise mere, altså bortset fra den søgaardske kage, som vi ville slutte af med til kaffen og skulle nyde med valnød, cashewnødder eller pistacie. Jeg mener, at de kostede 19 kroner stykket, og det var virkelig en himmerigsmundfuld. Denne frokost var en fornøjelse fra først til sidst, men - for der er et lille men - det er helt uoverskueligt, hvad man har bestilt og har betalt for, når man begynder at kigge på den flagrende stak af små kasseboner, der har hobet sig op på bordet. Almindelige dødelige vil slet ikke kunne følge med, og jeg regner mig til en af dem. Men selvfølgelig, endnu en gang, den søde servitrice havde intet besvær med det og meddelte os, at vi nu skyldte hende 604 kr., hvilket vi betalte med glæde. Så havde vi i øvrigt også regnet med, at vi kunne få at vide, hvad lokaliteten, hvor caféen/conditoriet ligger, egentlig hedder. Det måtte da stå på regningen. Men der blev vi snydt, fordi adressen, der opgives, er simpelt hen Kransekagehuset, Østergade 9. Måske har den gode café slet ikke nogen adresse, og de generer i hvert fald ikke os, for jo flere, der kender stedet, jo sværere bliver det at få et bord der. Og besøget var til fire kokkehuer.