kokkehuer Svineriet laver god mad til overkommelig pris

Lyt til artiklen

Når man er udenbys, skal der efter min bedste mavefornemmelse bydes på et helt og fuldgyldigt måltid. Det er netop det, man får på Svineriet, der både med navn og placering i en graffitibemalet baggård i Århus’ centrum holder det ukrukkede og usnobbede i hævd. Heldigvis sættes håndværk og viden også højt, og i løbet af den aften, vi besøgte stedet, var der både gensyn, overraskelser og masser af ums og mums på tallerkenen. Tillige arbejder man bevidst og vellykket med vinene til maden, og man kan få et supergodt tilbud, hvis man tager hele menuen, der meget betegnende hedder ’Hele Svineriet’.

Opfordrer til drikfældighed
Logikken i menukortet forblev imidlertid en gåde. Der var to menuer, ’Efterårsmenuen’ og ’Smagemenuen’. Retterne var helt enslydende, bortset fra at efterårsmenuen var a la carte-prissat, så man kunne plukke, ligesom der var tilføjet en osteservering.

Retterne i ’Efterårsmenuen’ ligger på 115-225 kr. Vil man have mange retter, er der ingen tvivl om, at ’Smagemenuen’, der byder på alle fem retter eksklusive osten, er et langt bedre tilbud, da den inklusive vinmenu står i 895 kr. Som oplevet før i det jyske er glassene større og udskænkningen tilsvarende rundhåndet.

Men kæden hoppede af, da jeg spurgte, om man kunne få en ’Smagemenu’ uden vin. Det kunne man ikke, så måtte man tage den a la carte, hvilket vil sige præcis de samme retter, men til en samlet pris for maden uden vin på 695 kr. Selv en mindre skarp matematiker vil vel mene, at 200 kr. for en vinmenu næsten opfordrer til drikfældighed. Knurhane i italienske fjer Så det blev hele svineriet, der blev valgt, og vinene var heldigvis langt bedre end den prissættelse, menukortets finurlighed signalerede. Vi lagde ud med et friskt glas Pinot Grigio, 2005, hvor syren var en god modspiller til de dybstegte stykker paneret knurhane med squash-’spaghetti’, en stribe hollandaise og et stykke dampet porre.

Appetit på mere?

På Politiken er vi sultne. Ibyen giver dig anmeldelser, anbefalinger og nyheder fra Københavns buldrende madscene. Vores anmeldere deler hver uge hjerter ud til restauranter, cafeer og barer, så du ved, hvor du skal gå hen – og hvor hypen ikke holder.

Bliv abonnent for kun 1 kr.
Allerede abonnent? Log ind

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her