Det er ægteparret Nathaline og René Beck, der har åbnet en bistro, hvor man tidligere kunne finde Cafe Amsterdam.
Kvarteret bag ved Det Kongelige Teater har gennem de sidste 4-5 år udviklet sig til et rigtig hyggeligt madhjørne med både cafeer og gode restauranter, så det er godt, at hjørnet af Holbergsgade og Cord Adelers Gade stadig er et spisested i mellemprislejet og med frankofile undertoner. Musak og strenge vand-principper Lokalet er klassisk og lyst med en enkel og tiltalende indretning, men der kører ganske høj musik(sak) over højtalerne, hvilket ikke er spor nødvendigt.




























