Lyt til artiklen
Bare der er mad nok, skal det nok gå. Det må være Restaurant Vitas credo. Men når maden er dårlig, hjælper alt for rigelige mængder, der truer med at vælte ud over kanten af tallerkenerne, ikke. Tværtimod. Natrestauranten har åbent til tre om morgenen på hverdage og til fem i weekenderne, og da min gæst og jeg indfinder os ved halvtolvtiden, er der pænt besat af grupper på to og tre, der alle diskret og misantropisk har sat sig langs væggene i det let skrammede og lysebrune, gamle apotekerlokale.
Der er unge par, der hvisker til hinanden, tre midaldrende mennesker i pænt tøj og en flamboyant klædt herre i skjorteærmer, der sidder og halvsover over maden.
