Det Milde Vesten vil godt give en hånd til Afrika for tiden. Sir Geldorf og den samlede, internationale musikbranche vil. De to milliarder seere, der fulgte LIVE8 vil. Politikerne på G8-mødet vil. Det fattige Afrika er på den store, fælles dagsorden. »We're in this together«, som Will Smith sagde fra scenen i Philadelphia. Det er næsten en absurditet at tale om Afrikas køkkener i gastronomisk henseende, når bevidstheden samtidig skal rumme, at det kolossale kontinent har huset de største hungersnødskatastrofer i nyere tid. Hvordan kan man diskutere æstetik og kvaliteten af mad fra områder, der måske mere end noget andet har brug for nødhjælp? Men det er måske alligevel det man skal; madkulturen eksisterer i hvert fald uanset konjunkturer og katastrofer, og er en del af fortællingen om det store, sorte kontinent. En lille restaurant på Nørrebro har valgt at repræsentere hele Afrika i sit køkken. Mama Africa er navnet, og det er kokken Kwame Adams, der svinger grydeskeen. Gastronomisk set er Afrika naturligvis lige så uoverskuelig, som hvis man skulle beskrive Afrikansk musik eller billedkunst i en enkelt sætning. Groft set kan man dele Afrika i de nordafrikanske køkkener, der har et mellemøstligt præg, og så det sorte Afrika, der begynder syd for Sahara. Men naturligvis er denne opdeling også helt utilstrækkelig og mere præget af det vanlige vestlige behov for forenkling. Restauranten er sympatisk opdelt i ryger og ikkeryger - vi tog plads i sidstnævnte. På de sandfarvede vægge hænger fine fotografier af forskellige afrikanske stammer - hovedbeklædninger, smykker etc. Enkelte borde var optaget denne aften, men ellers prægede sommerferiestemningen byen. Hemmeligt bærafkog Vi lagde ud med et par afrikanske kirr - hvidvin med et 'hemmeligt' bær-afkog af en art. Lidt krydret, men også noget sprittet i smagen - 37 kr. stykket. Derefter blev det til et lille udvalg af forretter: dagens suppe (48 kr.) var avocadosuppe. Klassisk avocadosuppe er som regel kold, fordi det bevarer avocadoens smagskvaliteter intakte. Denne suppe var varm og brunlig i farven, og smagen var præget af, at der formentlig var indgået lidt bacon eller andet røget i processen. Avocado smagte suppen decideret ikke af - og det var lidt skuffende. Det kunne i princippet lige så godt have været en linse- eller bønnesuppe. Der var et drys croutoner og lidt korianderblade på toppen. Mamas salat (52 kr.) var en blanding af forskellige grønne salater, mango, tomat, løg, ristede cashewnødder og croutoner. Egentlig en ret europæisk blanding - måske lige med undtagelsen af mangostykkerne, som i øvrigt var meget umodne. Der var heller ikke nogen voldsomt eksotiske smagsgivere - men som sådan smagte salaten fint. Endelig prøvede vi en gang Fatimas Fingre, en nordafrikansk specialitet: tynde, sprøde dejruller - meget som små forårsruller - med forskelligt fyld. Her var de med ost og spinat. Der fulgte en lille salat af linser og tomater med og en skål ret krydret harissa (nordafrikansk, hot chilirelish). Udmærket lille anretning - 52 kr. I afdelingen for hovedretter havde vi fundet frem til to, der fristede. Min gæst fik en portion Makande con Carne til 92 kr. Det var en lokal-afrikansk udgave af chili con carne. Solide mængder bønner var blandet med nogle stykker kalvekød, der var stegt separat. Gule og røde pebre i strimler indgik også i retten og tilbehøret var ris og kogt cassava. Anonym ret Selve retten var ikke fri for at være ret anonym. I en sammenkogt ret skal ingredienserne gerne tage smag af hinanden eller få et samlet udtryk i mødet med hinanden nede i gryden. Det var ikke rigtig tilfældet her. De brune ris var løse - og ikke rigtig tilsmagt med noget - og cassavaen var som cassava nu er: melet og forholdsvis bleg i smagen. (Cassava er måske bedre kendt som maniok - en tropisk rod, der er meget melet i konsistensen og indgår i utallige afrikanske retter. Man koger den hel, man steger, man laver grød ... man ... ) Ikke videre spændende. Selv havde jeg bestilt Palet Afrika, hvor forskellige sovse og sammenstegte/kogte blandinger skulle mødes med den kødtype, man nu ønskede: Kylling, kalv eller fisk/kæmperejer. Jeg prøvede kyllingen og modtog en tallerken med forskellige små rum med blandet indhold: en spinatbaseret sauce, der var venlig og cremet - men uden så meget karaktér. En mere krydret bønnesauce, der ledte tankerne hen på min gæsts ret med bønner. Og en grøntsagssauté på løg, kål, gul og rød peber og courgette. Blandingen havde muligvis fået lidt gurkemeje - den var i hvert fald ret gul i farven - men havde i øvrigt heller ikke meget karakter. Man savnede en klar smagsgiver. Kyllingen var skåret i små stykker og sauteret for sig selv med lidt milde krydderier. Og i midten lå det samme tilbehør som hos min gæst: ris og kogt cassava. Tja ... I det lille udvalg af vin fandt vi en sydafrikansk Sauvignon Blanc, Blouvlei, Paarl 2004. Frisk og let drikkelig - uden så meget personlighed. Dessertudvalget bød på en såkaldt nutty banana til 58 kr. og en cassavakage til 52 kr. Bananen var formentlig bagt, men ikke så nødde-agtig i smagen som navnet ellers antydede. Nødderne burde måske være ristet mere - der var i hvert fald ikke så meget smag i lige denne aften. Den blev serveret med frisk frugt: granatæble, appelsin, kiwi og melon. Cassavakagen var som en lidt bastant sandkage - rimelig fugtig og svampet i konsistensen på en hyggelig måde, men uden den store smag. Det fik den fra en lidt syrlig solbærcoulis, og derudover var der den samme frugtblanding til, som på min gæsts tallerken. Smager generelt af for lidt Vi sluttede af med en kop arabisk kaffe med orangeblomstvand (25 kr.) og et glas chai til 32 kr. Kaffen var støvet og stærk, som den slags skal være, og chai'en var blød, mælket og let krydret. Udmærket. Med dette endte vi med at skylde Mama Africa 747 kr. Det er jo på papiret ikke alverden for de forholdsvis mange retter, vi prøvede. Men vi fik til gengæld heller ikke rigtig de store oplevelser på tallerkenerne. Retterne smager generelt af for lidt - ligesom det virker som om, man i hvert fald på hovedretssiden arbejder med nogle standardblandinger, som man kombinerer retterne ud fra. Der var i hvert fald påfaldende mange gengangere af ingredienser i de to hovedretter. Hvad pokker er der med afrikansk mad? Indtil videre er stort set alle afrikanske restauranter i byen lukket efter kort tid. Guderne skal vide, at man ofte i det såkaldt Sorte Afrika spiser meget kedeligt. Krydderier bruges i meget sparsomt omfang og man ender tit med forskellige typer majs- og maniokgrød til noget lidt anonymt kød. Det er naturligvis en hård, skødesløs dom over mange millioner menneskers daglige køkken - men det er min oplevelse, at det navnlig er i Nordafrika eller i de dele af Øst- og Vestafrika, hvor der af historiske grunde er en markant påvirkning udefra, at man har de mest karakterfulde køkkener. Det var måske dér Mama Africa skulle sætte ind. Mere smag, mere variation, mere karakter. For uanset at betjeningen er meget venlig og opmærksom, og stemningen er god i de små lokaler, så er det maden, et drejer sig om - og hvor gerne man end ville, kan det ikke rigtig blive til mere end to huer til Afrikas sorte gryder i denne omgang.