En af de vildeste oplevelser, jeg havde, da jeg besøgte sydstaterne i sommer, var da San Antonio Spurs slog Miami Heat i NBA-finalen. Ikke så meget fordi jeg var omgivet af lykkeligt grædende Spurs-fans, eller fordi jeg har drømt om at se en NBA-finale i USA, siden jeg begyndte at spille basket ball som seks-årig.
Det var i stedet det enorme fad med højrøde krebs pudret med paprika og cayennepeber og dernæst overhældt med smeltet smør, som løb med opmærksomheden på det forunderlige miks af sportsbar og cajunrestaurant med speciale i krebs.


























