Bistrobevægelsen er stærkere end nogensinde, og i de seneste år har flere gourmetrestauranter udvidet med mere afslappede spisehuse, hvor man kan spise billigere og enklere mad, der samtidig bærer moderskibets signatur som kvalitetsstempel.
I København har Retour født en Pluto og Kadeau en Pony, og i løbet af 2014 åbner en hverdagsversion af AOC og Uformel fra holdet bag Formel B.




























