0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På lystvandring i Glyptotekets Café.

Dantes Plads 7, Kbh. K

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På lystvandring fra den ene delikate kæmpetallerken til den næste i Glyptotekets Café.

Nok er det muligt under drikkevarer at finde en julegløgg, men hun har ganske enkelt bandlyst den traditionelle danske julefrokost fra sit meget velkomponerede menukort, selv om måneden hedder december, og antyder akkurat juletiden med et par røde pigeoner på hvert bord. Så den, som vandrer gade op og gade ned og søger en oase, helt uden stegt and og rødkål, flæskesteg, surrib, sylte, medisterpølse, frikadeller, risalamande etc., ved nu, hvor den ligger og gemmer sig.

Hvad mere er, at sidde ude på cafeens terrasse, i kanten af Palmehaven, hvor lyset strømmer ind fra kuplen (sådan da), er som med et trylleslag at have bevæget sig langt bort fra slud og mørke og Danmark. Og dog er vi kun få minutters gang fra Rådhuspladsen. Der var heller ingen trængsel og alarm (eller larm), men god plads den dag i sidste uge, da jeg kom forbi med to kolleger for at spise frokost - faktisk stod flere borde tomme. Så vi havde gættet rigtigt, det viste sig unødvendigt at reservere bord. (Situationen kan ændre sig!) Men en praktisk bemærkning er tiltrængt - hvis man kun vil i caféen og ikke se samlingerne, siger man det ved skranken indenfor hoveddøren og skal så heller ikke betale entré.

Vi er i et museum, ja, og hvor ellers kan man fra sit overskudslager hente en Marstrand og hænge hans ret vittige maleri af to italienske skønheder på osteria med en slumrende mamma i plus-100 kilo klassen lige nær ved buffeten? Få meter herfra står det store menukort, som fortæller om dagens fristelser, og når man har bestemt sig, afgiver man sin bestilling, betaler, sætter sig tilbage ved bordet og kikker palmer. Frokosten bliver serveret ved bordet. Men måske har man holdt nok en lille pause undervejs, for bag buffetens glasvæg bugner det med de skønne kager, som Mette er berømt for. Og hun har i øvrigt netop udgivet sin første kogebog med desserter og kager, 'Forelsket i det søde liv', som ligger fremme til beskuelse, og vi kan herefter hjemme i eget køkken prøve at lure hende bagekunsten af.

Nok til flere
Vi tre frokostgæster kom næsten igennem hele dagens repertoire, en lystvandring fra den ene delikate tallerken til den næste, men vi forregnede os slemt. For vi troede, vi kunne spise to frokostanretninger hver. De er så generøse, så store, at det kun lykkedes for en af os, ham, der startede med den såkaldte carpaccio af rødbeder med parmesanost, valnødder og en god dressing - og om jeg husker ret, rucola (75 kr.) Og som vi nu bør vide, carpaccio betyder på menukortdansk i dag bare skåret i tynde skiver. Gæstens øjeblikkelige reaktion: et lykkeligt smil. Og det kom igen, da han arbejdede sig igennem to tykke skiver varm, dansk, økologisk gedeost, som var omkranset af en rigelig portion blandet salat (75 kr.) At jeg selv foretrækker en smagfuld, fransk gedeost frem for den meget cremede, danske er en anden sag.

Min anden gæst så næsten rædselsslagen ud, da hans tallerken med en kæmpemæssig, oprullet, marineret sild blev stillet foran ham - og i udrullet stand gik den fra kant til kant (65 kr.) Det var et pragteksemplar af en tyk sild, serveret med en gang kartoffelpie (ret kedelig) og en lille skål med, hvad han mener var krydret creme fraiche, og selvfølgelig med skiver af Mettes uforlignelige, hjemmebagte rugbrød. Han var lige så henrykt for hendes brød som for sin store sild, der ville være alt nok til to personer. Og han måtte levne - »for hvordan skal jeg ellers få plads til min bresaola«, sagde han. Vi forstod ham.

Næste servering var enkelheden selv, tynde skiver af allerbedste, lufttørrede okse-inderlår (85 kr.) Egentlig havde jeg, der er jordskokkens tro ven, stor lyst til at prøve køkkenets lierede jordskokkesuppe, men jeg skulle af hensyn til prøvespisningen som hovedret enten have quiche lorraine eller en lun grøntsagspie, og derfor indledte jeg - lidt uinteressant - med husets røgede laks (85 kr.), hvorefter kom husets grøntsagspie (75 kr.) Og selvfølgelig var laksen en af de gode, og de mange, mange friskskårne skiver lagt på tykke udskæringer af en slags hjemmelavet baguette, omgivet af masser af salat - derfor meget vanskelig at spise pænt med kniv og gaffel. Det lykkedes mig akkurat at få afsat nogle skiver.
Hvordan jeg formåede at komme igennem den halve portion af den udmærkede, varme pie med mange slags grøntsager (75 kr.) forstår jeg ikke.

Drømmekager
Men det bliver værre. Indtil nu havde vi hver fået et glas af caféens fortrinlige hvidvin, navnet er smuttet (85 kr. for en halv flaske, som vi delte) og drukket masser af isvand. Og jeg havde betalt for ovennævnte frokostretter plus vin med 545 kr. »Men vi kan da ikke komme her uden at smage Mettes berømte kager«, sagde de to herrer, der havde sendt dem vellystne blikke, da vi passer ede det store opbud. »Og hvad med en kop kaffe?«. Så tilbage til buffeten og vælge. Og da jeg kun har en bon med ét lakonisk tal, 145 kr., aner jeg ikke, hvad kaffen og kagerne hver især kostede. Men vi fik en skøn mazarin med pistacie-mandel på toppen, en gulerodskage i ærlig husmor-stil og en chokolademazarin, vendt i chokolade, mere dessert end kage, kommenterede den lykkelige ejer, som vi udsatte for et frontalt gaffelangreb. Kaffen - to gange au lait og en almindelig (min), tja, og den kunne godt have været stærkere, uden at give mig hjertebanken.
Mette Blomsterbergs køkken anbefales varmt, og der er fire kokkehuer til hende og Glyptotekets café.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere