Hvis man tror, der kun er låne- og bolighajer på Nørrebro, tager man fejl. I Blågårdsgade har brødflove byboere for længst taget kælderdelikatessen Shark House Deli til sig i nummer 3, som et herligt anderledes take-away-køkken med gedigne, hjemmelavede retter. Det var vel kun et spørgsmål om tid, før man måtte udvide succesen med et sted, hvor man kunne bespise et større publikum og ikke måtte nøjes med at sende dem hjem med små bakker under armen. Og i efteråret kom så restauranten i Griffenfeldsgade, der også bare kalder sig Shark House. Der er maritim stemning på førstesalen i nummer 20, hvor hajerne holder hus: skibsplanker og kurvemøbler, lysende koøjne i baren. Inspirationen må være en havneknejpe i Key West - eller somewhere in the Caribbean. Køkkenet er eksotisk - med streg under det caribiske. Og hajen som koncept har inspireret alle tænkelige og utænkelige steder. Drinkskortet er udformet som en hajfinne, og selve spisekortet er lavet som en lille avis fuld af hajtrivia med forsiden hentet fra filmplakaten til Spielberg-klassikeren 'Jaws'. (Spielberg kaldte for øvrigt sine overdimensionerede modeller af den store haj til filmen for Bruce - efter sin advokat). Hvad der måske kan undre en anelse er, at man holder sig et spisekort, som er en lang hyldest til hajen i form af forord, zoologiske artikler, små rubrikker med hajtrivia, hajvitser og søreme også hajlege til svømmehallen, men at der kun er én ret med haj på kortet. Hvor er de gode hajbøffer? Eller husets caribiske udgave af hajfinnesuppe? Det eneste, der bydes på, i form af tilberedt haj er varmrøget haj, som forret. Og den var oven i købet udsolgt denne aften. Temmelig ærgerligt (og for nu at give den som gammel, sur retskrivningstante, så ville jeg måske også ved næste oplag af spisekortet lige lade et vågent øje glide ned over siderne. En ikke uvæsentlig ingrediens i køkkenet 'kokos' er konsekvent skrevet som 'kokus'. Ikke at det skal ligge køkkenet til last. Det er bare for en god ordens skyld). Enkel inkaret Køkkenet åbnede ballet med en lille appetitvækker i form af lidt marinerede blåmuslinger. Meget delikat. Samtidig fik vi salt og peber på bordet - og på Shark House gør man meget ud af detaljen: Saltet var lavet med små stykker ristede cashewnødder, og peberet var her en peberpasta af sorte peberkorn kogt op i lidt olie. Raffineret og anderledes. Til forret fik min gæst kokossuppe til 68 kr. Suppen var en ganske letcremet sag lavet på kokosmælk og limesaft. Der fulgte et fint lille spyd med tigerrejer og kammuslinger med. Suppen i sig selv var udmærket, men forholdsvis diskret i sin tilsmagning. Da hajen som sagt var udsolgt, blev det til cheviche af frisk laks til mig (65 kr.). Cheviche er egentlig en inkaret. Da de spanske conquistadorer rendte ind i den syd- og mellemamerikanske lokalbefolkning i 1500- tallet, fik de smag for andet end indianernes guld og at tage livet af dem på udspekulerede måder. Cheviche var en uhyre enkel tilberedningsform, som blot bestod i at marinere frisk fisk og skaldyr i rigelige mængder citron- eller limesaft - evt. med krydderier. Citrussaften viste sig også at tilberede fisken ud over at give den god smag. Chevichen var på Shark House lavet af stykker af en god fast laks, der var masser af citron i smagen, og i marineringen indgik også rigelige mængder fintsnittet rødløg. Løgene var lige ved at tage magten fra laksen, så måske skulle man holde lidt igen dér. Endelig var der lidt såkaldt koriandercrisp; lidt papirstynde tuiles med koriander i. Fine og sprøde. Rastafarimajsbrød Hovedretterne var gode. Min gæsts var nok den bedste - og samtidig kortets billigste til kun 98 kr. jerk chicken er en caribisk klassiker. En kraftig barbecuemarinade tilberedes af bl.a. peber, korianderfrø, timian, ingefær, kommen, muskat, hvidløg, chili og limesaft (der er masser af variationer). Kyllingen trækker nogle timer i marinaden og grilles over trækul - hvis det skal være helt rigtigt. Shark Houses jerk chicken var velsmagende, hot og blev serveret med nogle fine, rombagte ananas, en let syrlig kartoffelmos og det såkaldte rastafarimajsbrød. Det smagte nu meget som det typiske cornbread, som også serveres til mange cajunretter. Ikke så pokkers karakterfuldt igen, men en god neutral gang brødmad til at spille op imod den stærke kylling. Min tunsteak var grillet med en såkaldt adobokrydderblanding. Adobo er både en krydderblanding og en traditionel filippinsk ret/tilberedningsmetode (der indgår som regel soja, eddike, hvidløg, sort peber og laurbærblade i adobo). Tunen havde kun lige en kort, hård tur på grillen - indeni var den stort set rå, men for sande tunelskere er det også sådan, den skal være. Den fulgtes ad med en kraftig skaldyrssauce, et stykke græskar og lidt mangetoutærter. Hovedanken over for retten var først og fremmest, at den ikke var særlig varm. Lunken var ordet. Og med grillet tun skal man helst have fornemmelsen af, at den kommer lige fra grillen. Det var en lille smutter. Tilbehøret var ikke så spændende igen. Græskar kan hurtigt blive en fad omgang, hvis ikke man gør noget spændende ved det - og mangetoutærterne passede ikke rigtigt ind i billedet. Det må man kunne gøres mere inspireret. Men tunen var glimrende. Til hele måltidet drak vi en vældig god, hvid Languedoc-vin. Chateau Lancyre, 'La Rouviere', Coteaux du Languedoc til 245 kr. Flot, rund og med en fin sødme, der kunne klare de eksotiske retter. Talentfuldt køkken I den søde afdeling blev det til en Barbados limepie til min gæst og en papaya og melon-suppe til mig (begge dele til 55 kr.). Limepien var en meget lækker og nærende sag konstrueret med cheesecake som forbillede. En kraftig, fed og meget velsmagende limecreme var anbragt på en gedigen kiksebund. En passionsfrugtcoulis fulgte med foruden lidt kunstfærdigt udformet chokoladepynt. En lækker dessert, som man godt kunne blive forfalden til - med risiko for at lægge sig en tre-fire størrelser ud. Frugtsuppen var til gengæld meget let. En fin, sødmefyldt rosa-orange papaya-melon-suppe med en lille chokolade 'isterning' i midten; isfyldt konfekt, dybest set. Delikat og friskt. Dagens oplevelser i hajburet endte med at koste 781 kr. Ikke urimeligt for seks gode retter fra et talentfuldt køkken. Priserne er gennemgående holdt i det rimelige midterleje på stedet - både hvad angår vin og mad. Der er godt håndværk og fine detaljer i Shark Houses køkken; stemningen er også fin på stedet, betjeningen meget venlig og informativ og hele konceptet forfriskende. Den fjerde hue må blive i skuffen denne aften, for dertil var der nok et par smuttere for meget. Men tre gode huer og en anbefaling af hajerne i Griffenfeldsgade kan forhåbentlig også gøre det.