Trøfler hører til i den særlige kategori af råvarer, hvor prisen alene dikterer skamløs luksus. Den særprægede, underjordisk voksende svamp har været eventyrligt eftertragtet og omgærdet af mystik i århundreder. Den romantiske forestilling om trøffeljagt indebærer gerne et par Yves Montand-lignende ældre herrer med baskerhuer, som i den tidlige, tågede morgenstund lister sig forbi hemmelige steder i en lys egeskov i Perigord, bevæbnet med deres ubetalelige trøffelhunde. Trøflen findes i adskillige afskygninger; ofte taler man om den sorte, der er den mest almindelige, og så den særlige hvide, som vokser i Piemonte i Norditalien. Uanset at den sorte kan forekomme almindelig, så er priserne på den stadig forholdsvis høje. Den 'billige', sorte sommertrøffel ligger for øjeblikket til en 1.500 kr. kiloet, så vi taler stadig om noget andet end markchampignon (den hvide kan visse år indbringe priser, der er 5-6 gange så høje). Hovedstaden har nu fået noget så ekstravagant som en trøffel- café. Truffle Café er i hvert fald navnet på den kombination af café, bar og spisested, der åbnede for fire måneder siden i Vestergade 29, ikke langt fra vort dagblads vemodige adresse. Der er god plads i de elegante lokaler, men stedet rummer derudover en meget smuk, nyrenoveret gård, som man kommer ind til gennem store glasdøre ude fra gaden. I gården er der god plads mellem bordene og et kig op mellem orangegule facader til sommerhimlen over København. Store parasoller, gasbrændere og uldne tæpper sørger for, at det hverken behøver at blive vådt eller koldt, når duggen falder, og solen forsvinder. Delikat lille happer I køkkenet står et erfarent team ført an af køkkenchef Tore Aspås, som med Truffle Café kan udleve sin kærlighed til trøflen og god gastronomi i det hele taget. Priserne er forholdsvis høje på stedet; en treretters menu koster 395 kr. - over 130 kr. pr. ret i snit - hvilket skulle borge for en seriøs kvalitet på tallerkenerne. Vi valgte at gå a la carte-vejen. Min gæst startede med kammuslinger til 135 kr. og fortsatte med en gang kaninsaltimbocca til 175 kr. Jeg prøvede jomfruhummerraviolierne til 115 kr. og derefter kalven med sommertrøffel til 195 kr. Det ristede trøffelbrød til 30 kr. måtte vi også prøve. Vinkortet er relativt omfattende. Der er en god portion flasker mellem 200 og 300 kr. i sortimentet, men det er intet problem at komme højere op. Vi valgte at drikke glasvis og tog først til Sydafrika, til Stellenbosch-bjerget, hvor vi fandt en Talana Hill Chardonnay til 80 kr. glasset. Når lige den fik pusten, åbnede den flot op og fik både fylde, fad og fedme. I mellemtiden var der kommet et par appetitvækkere på bordet: en tynd, sprød brødcrouton med lidt citronmayo, salat og røgede rejer. En delikat lille happer. Forretterne var gode. Min gæsts kammuslinger var ikke så store, men godt stegt og meget velsmagende. De blev serveret med en lys, cremet sauce (fumé blanc) med estragon og portobellosvampe bagt med hvidløg og chili. Veldisponeret og ordentligt. Min egen forret var bestemt også velsmagende, omend jeg mener, den havde et mindre problem: Den kunne ikke helt bestemme sig til, om den ville være suppe eller pastaret. To store, fine jomfruhummerravioli lå i ret rigelige mængder tomat-safranbouillon med diverse urter snittet i. En udmærket suppe, omend jeg nok ville have reduceret suppemængden noget og valgt at give raviolierne hovedrollen. Dejen var tynd og delikat, og indholdet af jomfruhummerkød kunne der ikke siges noget ondt om. Trøffelbrødet var penslet med trøffelolie og - denne aften - lidt for ujævnt ristet. Ikke nogen uforglemmelig oplevelse. Kanin snupper prisen Hovedretterne var gode. Min gæsts kanin snuppede nok prisen for bedste hovedret denne aften. Det udbenede kaninkød var blevet rullet med tynd lufttørret skinke og salvie og stegt; det blev serveret med en meget fin rabarberconfit (fine, lange sødmefyldte stykker braisseret(?) rabarber), bagte/glaserede rodfrugter og en indkogt kødglace. Endvidere fulgte i en skål for sig en endog vældig god kartoffelmos rørt med peberrod. Fin kombination. Kalven var ikke noget dårligt bekendtskab denne aften. Kødet var virkelig mørt og havde god smag. Risottoen havde fint bid, var uhyre cremet og indeholdt små stykker af spæde gulerødder og asparges. Der var en let syrlighed i smagen, som modererede fedmen på en god måde. Trøfler var revet i og på retten - og det er om sagt ikke nogen helt ringe svamp. Endelig kantede en mørk indkogt glace og lidt balsamico retten af. Til hovedretterne endte vi med to glas af den 'ordinære' Shiraz fra den glimrende producent Lehman til 80 kr. stykket. Der er saft og kraft selv i hans billigere vine. Vældig godt. Fra dessertkøkkenet var der på dette sted ingen vej udenom trøffelisen til 125 kr. og dagens specialitet - kaldet 'konditoren tilbyder' - til 95 kr. Trøffelisen var en meget fed og cremet sag med en let trøffelsmag; anrettet på en lille kage, en såkaldt dacquoise, der efter mit konditorkendskab burde være på basis af marengs. Denne havde fået sin bekomst af valnødder og chokolade og var absolut venligtsindet. Derudover var der lidt orangesirup dryppet på tallerkenen og to tynde chokolade-cigarillos røg med i købet. En lækker anretning, men dog også betalt for 125 kr. Dyrt, men velkomponeret Konditoren tilbød denne aften noget så sjældent forekommende som en hytteost-is. Den fulgtes ad med tre fine små filodejskager med et fyld af mælkechokolade og tern af pocheret pære. Lidt stænk af myntesirup kantede af. Hytteost-isen smagte fint mælket og sødt med en let syrlighed iblandet. Kagerne havde fedme fra chokoladen og frugt fra pærerne. En god dessert. Kaffen var varm og smagte vældig godt under den lyse sommerhimmel, så vi endte med at få et ekstra sæt cappuccinoer til at skrubbe hjem på. Dermed endte regningen på et noget ildevarslende tal: 1.313 kr. Det er mange penge. Heldigvis havde der været god gastronomi på tallerkenerne, velkomponerede retter, kyndigt håndværk og originale sammensætninger. Sådan som man også må forlange det til de summer. Selvfølgelig behøver et besøg på Truffle Café ikke koste 1.300 kr., men når en treretters menu koster næsten 400 kr., så kommer man ikke langt for en tusindlap, hvis to personer skal ud i tre fulde retter med vin. Tapas eller frokost er en anden, noget mere overkommelig løsning, hvis man vil prøve trøflerne i Vestergade. Og smukt er det bestemt en sommeraften midt i byen i den gule gård. Køkkenet var godt kørende denne aften; der var kun få smuttere, så vi sniger os akkurat op på fire huer for aftenens trøffeljagt i underskoven.