Pavarotti græd sig igennem Oh Sole Mio , og solen gengældte anstrengelserne ved at bade København i et gyldent aftenlys af de mere vellykkede. Kæresteparrene daskede gennem byen, og enkelte af dem drejede ned ad Magstræde, hvor der ligger en romantisk baggård i nummer 12-14. Her har Spisehuset i Magstræde deres udendørsrestaurant, der kalder sig Bella Notte inspireret af den klassiske candlelight dinner på Tony s i Lady og Vagabonden . »Nu er det nat, en vidunderlig nat som vi kalder Bella Notte ...«. Baggården er blevet dresset op, så den ligner en pittoresk gyde i Syditalien. Bordene har naturligvis rød- og hvidternede duge; der strømmer italienske light-opera-classics ud af højttalerne, og vasketøjet hænger på nogle forskudte snoretræk og vifter let i aftenbrisen. Min gæst satte sig under en bøjle-bh og jeg selv under et par underhylere. Kortet er meget enkelt. Der er tre forretter, et par pastaretter og et par hovedretter. Nu skulle man jo tro, at man i køkkenet ville køre 100 procent italiensk, når nu man har kælet for de mere scenografiske detaljer i den retning. Men nej. Blandt de få forretter finder man f.eks. tzatziki den tyrkiske eller græske yo8ghurtklassiker. Den tror jeg ikke, man kunne få på Tony s. Andre forretsmuligheder var minestronesuppe og husets salat. Jeg snuppede minestronen. Min gæst forhandlede sig til en forretsstørrelsesudgave af en af pastaretterne den med svampe. (Den anden var med kødsauce). Der var to hovedretter denne aften: fisk eller kalkun. Vi nappede en af hver. I det lille vinudvalg endte vi ved en flaske Soave, Classico fra Lenotti, 2002. Kortets dyreste vin dog kostede den nu ikke mere end 180 kroner. Udmærket, frisk og let.
Udmærkede forretter Pastaretten med svampe var nok aftenens bedste ret fra køkkenets side. Der var nemlig en god håndfuld blandede svampe i både fra mark og skov og det kan smages. Det lå i en cremet flødesauce, pastaen var en ret almindelig bredbåndet fettucine, og der var kommet lidt persille og parmesan på toppen. Velsmagende og helt i orden med et prisskilt på kun 45 kroner. Minestronen var såmænd også velsmagende nok, om end den var et godt stykke fra de klassiske minestroner, man kan støde på i Italien, hvor mutter har smidt en halv urtegård i gryden. Bella Nottes minestrone var denne aften mest en tomatsuppe med lidt grøntsager og små stykker skinke i. Der var kommet lidt parmesan på toppen af den også. Et udmærket formentlig hjemmebagt landbrød med tørrede urter i fulgte. Det gik knap så godt med hovedretterne. For det første lod de vente en krig på sig. Måske blev vi glemt det hænder jo. Denne aften var udmærket besøgt men så heller ikke mere. Der var godt med ledige borde, så stressen så ikke ud til at tage livet af personalet. I over en halv time sendte vi venlige, spørgende smil til tjenerne. Heldigvis var der vin i flasken og vand på kanden. Isterninger ville nu ikke have skadet i sidstnævnte. Det er dejligt, at der kommer vand på bordet som en naturlig ting, når folk sætter sig. Men knap så sjovt, når det har stuetemperatur.
Kedelige kartofler og rå fisk Min gæst fik omsider sin kalkun, som var blevet pakket ind i lufttørret skinke og derefter grillet eller nok mere stegt. Det gav god smag til kalkunen. Tilbehøret var ikke spændende. En kold kartoffelsalat med små runde hele kartofler i en urtedressing. Kartoflerne havde en lidt sjov konsistens denne aften. Påfaldende faste og kolde indeni. Var det længe siden, de var blevet kogt? De smagte i hvert fald ikke, som forholdsvis nykogte friske kartofler gør, når man lige vender dem i urter, olie og eddike. Så var der revet rødbede med en ikke helt vellykket mørk og meget sød dressing ovenpå. Et stykke courgette var der også blevet plads til foruden en lidt sødlig, cremet sauce på rød peber i en lille asietskål. En ret, som ikke havde meget med det italienske køkken at gøre; sandt at sige er det svært at definere, hvilket køkken der egentlig var tale om. Mest af alt et velmenende rodsammen. Sundt tilbehør fra vegetarkøkkenet smækket på tallerkenen med noget kød og en sovs ved siden af, uden den helt store idé eller tanke for om tingene passer sammen. På min tallerken var kalkunen byttet ud med fisk et stykke viktoriabars. Den skulle være blevet grillet det var den ikke. Den var dårligt nok stegt. Den var blevet udsat for varme, vil jeg sige. Hvid og lidt usammenhængende i konsistensen; smagen var forholdsvis uinteressant, da den ikke rigtig var krydret under tilberedningen. Lidt urtesmør erstattede sovsen på min gæsts tallerken. Tilbehøret var ellers identisk. Når man kun har to hovedretter på kortet, kunne man måske godt overkomme at lave hver sit tilbehør. Også selv om de ikke koster mere end 138 og 145 kroner. Denne aften var hovedretterne en meget uinspireret omgang.
Pudsige desserter Der var én dessert og en ostetallerken på menuen. Vi snuppede en af hver. Osten var pecorino, og den er der kun pænt at sige om. Serveringen var dog noget sløset. To tynde skiver og så pludselig en ordentlig humpel ost lå lidt tilfældigt på tallerkenen med en skefuld syltede figner. Færdigt arbejde. Men osten var da god og fignerne udmærkede. Desserten var tiramisu-is. Og den var desværre temmelig krystalliseret i konsistensen, hvilket tager noget af oplevelsen. Den blev serveret med flødeskum og tallerkenen var dækket af rigelige mængder jordbærcoulis. Måske ikke den mest oplagte kombination. Vi sluttede af med en regning på 653 kroner. Og dyrere bliver det helt sikkert ikke på Bella Notte. Kan man klare sig med en pastaret og et glas vin, så behøver man ikke at komme over 125 kroner per næse ved et besøg. Det anbringer Bella Notte i den billigere ende af aftenrestauranterne i byen. Til gengæld oplevede vi heller ikke et særlig interessant køkken denne aften. Og det kan godt undre lidt. Man har en af de smukkeste gårde i en af Københavns ældste gader med toppede brosten og al den romantik, man kan ønske sig. Hvorfor så ikke bare lave lidt mere inspireret mad? Det behøver jo ikke at være trøfler og hummere og hysterisk gastronomi. En håndfuld enkle italienske landretter lavet ordentligt med løs hånd og lidt rødvin i glasset. Så ville totaloplevelsen hænge bedre sammen. Køkkenet kan ikke trække mere end to huer for denne aftens oplevelser. Men baggårdsromantikken og atmosfæren er absolut et besøg værd, når sommeren er kommet til byen.