Hvem har ikke været en tur i det sydlige Europa og mødt et herligt billigt spisested med pragtfuld mad? Sådan et sted, man bliver ved med at drømme om at finde herhjemme. Nu går drømmen i opfyldelse midt på Vesterbro i Klai's Cuisine, der med lidt god oversættelse kunne være Klai's spisehus. Der er ikke tale om den fornemme franske kogekunst, men om lokale egnsretter i smuk og velsmagende fortolkning, som jeg forbinder med det provencalske køkken. Kokken er ganske vist ikke fransk, men fra Tunesien. Lidt historie kan dog erindre os om Frankrigs tilhørsforhold til det nordlige Afrika, og Ali Klai kan sit franske håndværk upåklageligt, samtidig med at han kender til smagskombinationernes vigtighed i god mad. Hos Klai kan man spise sig gennem tre helt igennem herlige retter for 199 kr. i et behageligt indrettet lokale. Festens overraskelse er dog ikke sagt endnu. Vinene sælges til indkøbspris! Det giver rum for gode vine, og da vores tjener forklarede stedets vinpolitik, understregede han, at så kunne kortets billigste vine godt tillade sig at koste 60 kr. Vinene er fra Løgismose, hvilket jo i sig selv er en ganske god garant for kvalitet, og hvis den billige vin er en 'dyr' vin i forhold til normale hverdagsvine til indkøbspris, så er kortets dyreste vine en Barolo og en Gevrey-Chambertin, 1998, Domaine Thierry Mortet til 230 kr. Det er svært ikke at lade sig friste til udskejelser, når de gode vine er så betalelige, og vi valgte at drikke Chambertinen, der ikke kostede mere end en husvin vil gøre andre steder. Det fortrød vi ikke. Indledningsvis havde vi fået et glas frisk og fredsommelig sauvignon blanc (29 kr. per glas) mens vi spiste af det gode nybagte brød. Lokalet er hvidt, enkelt og venligt. Her er hvide duge, klassiske vinglas og som eneste udskejelse i pynt er der drysset nogle rosenblade på hvert bord. Her er godt fyldt op, hvilket næppe kan undre med de priser og den gode mad. Tjeneren, der ene mand skal sørge for alle gæster, kom straks og sagde, at der kunne være lidt ventetid, fordi han skulle passe alle borde. Ja, hvad forventer man egentlig til den pris. Jeg skænker gerne min gode vin i glasset selv og venter fem minutter på at kunne afgive bestilling. Så længe maden bliver serveret rygende varm fra køkkenet og samtidig til alle ved bordet er der flot overensstemmelse mellem pris og ydelse. Fremragende forretter Menukortet skiftes hver måned, og der er god fylde i de fleste af retterne, hvis indhold er det sydfranske simrekøkken, vi andre skal bruge meget lang tid på at frembringe. Min medspiser valgte vagtelsalat og fik en meget lækker sprød salat med rundhåndet fyld af vagtelkød og svampe, hvoriblandt der var karljohan og andre vilde syltede svampe. Dressingen omkring salatbladene var forbilledlig. Hvert blad var netop dækket af en fin hinde uden at tallerkenen sejlede. Min forret var husets fiskesuppe. Først kom tjeneren med en stor dyb tallerken, hvori der lå hvidløgsmayonnaise og croutoner. Kort efter kom den store suppeterrin fra køkkenet, og der blev øst op rundt om ved bordene, for vi var mange der skulle have suppe. Suppen var både i serveringsform og i den pragtfulde smag af fennikel, masser af fisk, lidt tomat og et strejf karry netop så god og så varmende, som den jeg engang fik i Menton. Der er noget særligt over at få serveret direkte fra terrinen, man kommer køkkenet lidt nærmere. Hovedretterne er dominerede af kød, enten langtidsbraiseret helt kød eller ragouter. En dagens fisk er dog en mulighed. Jeg var så tilpas vinterkold, at det store stykke smørmøre lammeculotte (der var dobbelt så stort som de små, jeg ser i supermarkederne) bekom mig rigtig godt. Mere grønt end i Paris Tilbehøret er nok fransk, men der er heldigvis flere grøntsager end i Paris. Der var skriver af persillerod ovnbagt i sky med ristede hvidløg, soltørrede tomater og oliven, en kraftig indkogt lammesky med rødvin og balsamicoeddike og en lille portion safranrisotto. På den anden side af bordet blev der serveret et helt ovnstegt andebryst med en genial gang selleri-æblemos, et bagt æble, rødløgskompot og calvadossauce. Den slags sager har det med at klæde hinanden godt, og køkkenet her forstår at trække en masse god smag frem i forreste række. Et hit ved mange andre borde så ud til at være et stort stykke oksefilet med bagte courgetter, svampe, gulerødder og rosmarinsky. Trods meget kød er balancen fint opretholdt med mange grøntsager, og der følger ydermere en skål med dagens kartofler. Da det slet ikke kan svare sig som gæst at nøjes med mindre end tre retter, er vi nu nået til desserten. Desværre var amaretto tusindbladskage med pærer og creme udsolgt, så jeg ændrede ordre til hvid chokolade creme brûlé med citronsorbet. Brûléen var gået i koks. Æggemassen var for kompakt, og sukkerlaget øverst, som man skal kunne skøjte på, var ikke til at finde. Citronsorbeten var god og frisk. Men jeg har tillid til, at de godt kan lave desserter hos Klai, for min medspiser fik en dadeltærte med armagnac og gulerodscoulis, der smagte langt over, hvad den lidt tunge titel havde sat i gang i min fantasi. Den forenede på fineste vis den franske og den nordafrikanske kogekunst. Samlet set var dette en aldeles herlig madoplevelse på nær den ene dessert. Med en regning på 676 kr. for to ihukommende, at vi drak den dyreste vin på kortet og kunne have sparet mindst 140 kr. er det til at overse, at tjeneren ikke kan holde så højt et serviceniveau og at en af desserterne ikke fungerede. Tildeling af huer må ses i den kontekst, hvor Klai serverer så herlig mad med så god vin til så lille en pris. Når jeg flere dage efter bliver ved at tænke, at der vil jeg gerne snart tilbage, så bør huerne være 4, med kraftig understregning af, at det er i henhold til balancen mellem velsmagende tidskrævende mad, god kvalitetsvin og uhyre lav pris.