Det bliver nok lidt omfattende i denne spalte at diskutere, om arbejderklassen i traditionel forstand eksisterer længere – ud over som solidaritetsbegreb i 1. maj-taler og Socialdemokratiets omdelte sange. Men faktum er, at der var engang, da Røde gik med fanen alle andre steder end i ’Matador’, og hvor klassesamfundet måske endda var lidt mere gennemskueligt end i dag. I Rømersgade 22 ligger Arbejdermuseet, og for alle, der skulle være i tvivl om, hvorvidt der vitterlig engang har været fattige industriarbejdere, koldt vand i hanen og lokummer i gården, er der en god mulighed for at træde direkte ind i fortiden og gå rundt i et vaskeægte arbejderhjem fra før friværdiens nye årtusinde. Nede i kælderen kan man besøge et ældgammelt etablissement: Café og Ølhalle 1892. Stedet er et fredet levende museum.
Det fungerer som almindeligt spisested og værtshus og står samtidig fuldkommen som for 114 år siden. Det er et fint gammelt lokale med smukke lofter, høje træpaneler og små borde, hvor der nok er blevet snakket en del klassekamp med stjernepilsner i glassene gennem årene.
