Sydhavnen var engang et godt sted at gå på slumsafari. Her kunne man gå ture gennem industrihavnen, hvor byen blottede sit maskinrum, og København viste sig fra sin grimmeste side. Fra de enorme skrotbunker ved Uniscrap, hvor biler, kraner og andre maskiner, der havde gjort deres pligt som tandhjul i byens fremdrift, lå som forvredet stål med strittende kabler, til graffitimuren bag H.C. Ørstedværket langs den gamle kulhavns kaj, der var overladt til den illegale kulturs egen dynamik.
I dag finder man ingen rustne spraydåser, der vidner om nattens rastløse produktivitet, for i 2013 blev muren raget ned for at skabe plads til 11 nye boligøer med 10-etagers karreer. Lossepladsen er også væk. Hele området er som højtryksrenset med klorin og Rodalon, og der er ikke spor af liv i gaderne mellem de attraktive kvadratmeter.
