»Original siden 2020«, står der på Bistro 1620’s menukort. Bevares – man skal jo starte på et tidspunkt. Men ved første øjekast var det mere forvirring end originalitet, der slog mig.
Bistro 1620 spiller på tung parisernostalgi, med formelle tjenere med hvide skjorter, sorte veste og navneskilte. Her er udendørs caféborde a la parisienne og svungne bogstaver a la belle epoque. Maden er klassisk fransk med et par dyre afstikkere, mens der, netop de ved de udendørs caféborde, bliver lagt mere op til strandbarsdruk med et kækt drinkskort.
Jeg satte mig til rette ved præcis samme bord, som jeg sad ved, da jeg i efteråret anmeldte stedets forgænger, der kun kom til at ligge her en meget kort periode. Det skal ikke ligge Bistro 1620 til last. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at spekulere over, at nogle adresser synes underligt forbandende. Den tanke kom igen, da tjeneren fortalte mig, at Bistro 1620 siden åbningen i marts allerede har måttet udskifte den landsholdskok med tung gourmeterfaring, der var en del af den oprindelige startopstilling. Svært.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
