Jeg havde afgjort høje forventninger til Masseria. Kødbyens spritnyåbnede pastarestaurant, der er søsterrestaurant til gode nordisk-italienske Brace i Pisserenden.
Masseria er en del af Sovino-kæden, der i denne tid åbner nye restauranter i højt tempo. Masseria beskriver sig selv som ’en italiensk oase i Kødbyen’, og kortet var så indbydende, at jeg allerede hjemmefra blev sulten, med kombinationer, jeg blev nysgerrig på, og smukke billeder på Instagram. Masseria har på sociale medier stået klar i starthullerne længe og kunne nu endelig åbne i midt august, hvor vi besøgte stedet.




























