Lyt til artiklen
Jeg hader ordet magtdemonstration. Jeg synes, det er grimt og brovtende. Oftest gentaget af en forpustet kommentator, når nogen fra Danmark er dygtige til noget som helst i bevægelse. Typisk sport. Og helst sagt på en måde, så det virker, som om kommentatoren selv netop nu har opfundet ordet.
Alligevel var det præcis det ord, der konstant poppede op i mit hoved aftenen igennem på nyåbnede Brasserie Post. Jeg mener det, når jeg skriver ’konstant’. Forretter: magtdemonstration. Hovedretter: magtdemonstration. Service: magtdemonstration. Dessert: magtdemonstration. Og det irriterende ord til trods er det selvfølgelig ment som en ros, som et udtryk for det gennemtænkte, overlegne, præcise, legesyge. Nu med det franske køkken i fokus.
