Hummerens hvide kød har en let sødme og et anstrøg af noget, jeg forbinder med mørket dernede på bunden af havet, hvor den trisser rundt og klipper i sine ofre med de grumme klosakse. Når man spiser hummer, er den sødme central for oplevelsen, og den skal gerne mødes af en smule syre, eventuelt fra et glas champagne.
I foråret åbnede der en ny restaurant i Nyhavn. Den hedder Hummer, og en tirsdag, hvor regnen havde hamret nådesløst ned over jazzfestivalen hele dagen og først helmede hen under aften, tog jeg metroen ud for at spise hummer.


























