Et besøg på The Mudhoney er som at træde ind i en blød, syret hule, der lokker gæsterne til at drikke drinks med vaniljeis. Ikke dårligt.
Foto: Klaus Holsting

Et besøg på The Mudhoney er som at træde ind i en blød, syret hule, der lokker gæsterne til at drikke drinks med vaniljeis. Ikke dårligt.

Baranmeldelser

Fem hjerter: The Mudhoney beviser, at opfindsomheden, kreativiteten og vildskaben lever i byen

The Mudhoney nyfortolker milkshaken – nu med sprut – og beviser nok en gang, at kreative kræfter er stærkere end kopikoncepter og kædecaféer.

Baranmeldelser

Torsdag efter arbejde er begyndt ret godt. Vi har fået et glas champagne og slubret en østers i os til en reception. Vi er klar på flere drinks, men også lidt mere fast føde til maven, da vi entrerer The Mudhoney.

Det må vi undvære. På den tid af dagen er der skruet op for festen (tidligere på dagen er der morgenmadsretter), og det eneste spiselige – ud over nogle ellers fristende tærter i montren – er et stort glas med peanuts.

Men hvad gør det, når der er shakes, russian cocaine og negronis på kortet? Lad festen begynde! En fest, der er inspireret af den amerikanske diner, men mere minder om et dekadent David Lynch-univers med lyserøde flamingoer og palmer på tapetet, røggullige glaslamper og polstrede siddepladser, der fortsætter i baglokalet og giver følelsen af at betræde en hemmelig hule, som har en let ironisk og kitschet distance til sig selv.

Shakes med sprut

En mintgrøn Hamilton milkshakemaskine, der er mere end et halvt århundrede gammel og importeret fra USA, troner bag baren, og det er den, som har bestemt farveskalaen hos The Mudhoney. Derfor er førstevalget naturligvis en shake. De fås både med og uden alkohol.

Jeg kaster mig ud i en Lumumba. Opkaldt efter den afrikanske politiker Patrice Lumumba og mishandlet de fleste steder, men her kommer den i et voksent, rillet glas med blød flødeskum på toppen, knasende kaffebønner og en perfekt balance mellem den skarpe alkohol fra cognac og kahlua og den fløjlscremede kakao. Men glasset er stort – selv når man ikke har spist – og jeg må opgive at drikke det hele. En Dark’n’Stormy-shake lyder fristende, men da jeg får at vide, at den indeholder 200 gram vaniljeis, står jeg over. Jeg har opbrugt min flødekvote for i dag.

Et besøg på The Mudhoney er som at træde ind i en blød, syret hule, der lokker gæsterne til at drikke drinks med vaniljeis. Ikke dårligt.
Foto: Klaus Holsting

Et besøg på The Mudhoney er som at træde ind i en blød, syret hule, der lokker gæsterne til at drikke drinks med vaniljeis. Ikke dårligt.

I stedet bliver det til Whammy Margarita, hvor den sædvanlige saltkant er udskiftet med noget, der smager som kvaste chilinødder. Det fungerer og giver den fra bunden shakede drink karakter, når man lige har overstået det første chok over at få chili i munden.

Aftenens bedste drink er en Hyldeblomst Sour, der består af hyldeblomstlikøren St. Germanin (som jeg tror, bliver den nye Aperol), gin plus lidt sødt og syrligt, som min veninde drikker, mens der er solid baggrundsmusik fra blandt andre The Jesus and Mary Chain og The Cure.

Den velfungerende lydkulisse skyldes, at det blandt andet er folkene bag Rust, der står bag Mudhoney, som i øvrigt deler navn med et af de første grungebands fra Seattle. Det gør besøget til en helstøbt oplevelse i et snirklet univers, der er helt sit eget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN