Lyt til artiklen
Har man stået midt i en storblomstrende æbleplantage på en majdag, vil man vide, at der findes få ting smukkere. Det er hvidt, florlet og som at være svøbt i marengs.
Og når man så tænker på, hvor stinkegodt de små knopper kan ende med at smage efter lidt tid i solen, en tur i frugtpressen, nøje kontrolleret gæring og en hengiven cidermagers hånd, er der kun én ting at synge: Æblemand, kom indenfor. I en helvedes fart.
