Det er ikke mig, der har pruttet«. Det røg ud af mig, en slags panikudmelding, da ansigtet overfor trak sig sammen i en mærkelig grimasse. Men der var altså et eller andet, der lugtede. Heftigt. Synderen stod foran os: en martini med et skud ’fermenteret agurkevand’ oveni, nok et riff over den sjove picklemartini.
»Det kan ikke være meningen«, sagde min ven. »Måske er det vores smagsløg, den er galt med«, svarede jeg. Ellers ville de da ikke have serveret den for os, tænkte jeg for mig selv. Faktum var, at der svævede en gyllesky mellem os. Den vederstyggelige blanding smagte mest af umådelig salt cornichonsyltelage, og man blev nærmest tørstig af at drikke den. Jeg prøvede at holde vejret, tog tre små slurke, og de stod mig så i 33,33 kroner per styk.
