Der er en særlig stemning i Hellerup. En stemning af overskud. Hvilket man fornemmer, i samme øjeblik man træder ind ad døren til Café Apoteket på hjørnet af Gersonsvej og Hellerupvej i den celebre nordlige del af hovedstaden. Her sidder et par unge mænd fra tennisklubben på Phistersvej og får sig en kop kaffe og en afslappet sludder. Her sidder andre unge mænd og får sig et spil backgammon og nogle fadbamser. Her sidder venindepar og udveksler erfaringer om deres seneste herrebekendtskabers utilstrækkeligheder. Her sidder et selskab af yngre forretningsmænd og drøfter vilkårene for iværksættere under Anders Fogh Rasmussens regering. Og her sidder et midaldrende ægtepar og nyder et måltid mad og et glas vin. Alle med ubekymretheden osende ud af alle hudens porer. Det går jo ufattelig godt. Vi har så meget friværdi, at vi kan spilde af det. Vi har vores gode humør og helbred. Vi er solbrændte året rundt. Hvorfor skulle vi ikke være glade? Og disse forhold gør det til en ubetinget fornøjelse at slå et smut ind på det tidligere lægemiddelssalgssted og få sig en forfriskning under de høje lofter. Tonen er dejligt uformel og afslappet lokal; maden uprætentiøs - men menuen alligevel ganske omfattende. Fra brunch om formiddagen over klassiske frokostserveringer midt på dagen til traditionel cafémad med sandwich, salat og burger samt restaurantmenu om aftenen. Alt sammen fint og moderne, men desværre også uden de store ambitioner, selv om stedet oplyser, at man for nylig har fået ny dygtig køkkenchef. Vi fik en gang grillet kingfish med noget temmelig kønsløst bulgurtilbehør - virkelig ikke noget at skrive hjem om. Og trangen til at afsende breve blev heller ikke lutret af den gang spaghetti med kødboller og tomatsovs og den tallerken wok med grillet tun, de andre i selskabet blev trakteret med. Min dagens ret - mørbradgryde med paprikasauce, cocktailpølser og kartoffelmums - var, for nu at sige det mildt, omfattende og kalorierig. Men den smagte dejligt og mættede som ind i helvede. Så skulle der afsendes postkort, må det blive om den. Kaffen og kakaoen var i orden. Og mætte blev vi. Men det bedste ved stedet var så ganske udpræget den rare stemning og den hyggelige omgangstone. Så uendelig afslappet som en sejlbåd på Øresund eller en åben MG.