cafékontrol Godt gået af en blomkålssalat

Deli-cious byder på appetitligt anrettede salater, rå tun i særklasse serveret i en hvid livsstilsdrøm.
Deli-cious byder på appetitligt anrettede salater, rå tun i særklasse serveret i en hvid livsstilsdrøm.
Lyt til artiklen

Selv om det er svært at se fra gaden, rummer delikatessebutikken Deli-cious et cafelokale i underetagen, så Østerbros livsnydere også kan vælge at spise de lækre småretter på stedet. Umiddelbart kan det virke lidt ærgerligt at vende ryggen til søudsigten og dykke ned i kælderdybet, men ejerne har forsøgt at kompensere med friske liljer på bordene og bemalede glasplader på væggene, og de særlige glasfortove foran bygningen lader dagslyset strømme ned i lokalet.

En flok piger på tøsefødselsdag sidder med økosaft i glassene og rødbedesalater på tallerknerne, og de passer så godt ind i den hvide iPod-æstetik, at det minder om en reklame i et modemagasin. Livsstilen driver ned ad væggene, og med det minimalistiske interiør og Henrik Saxgrens fotobøger om integration liggende ved siden af tykke kogebøger er det lige ved at blive for meget med al den kvalitetsbevidsthed. Men heldigvis opfører personalet sig ikke som nyreligiøse slowfoodmissionærer, selv om de er omgivet af en delikatessedrøm af dyre olier og pastaer lavet på bronzejern af sicilianske bondekoner. Fyren bag disken forklarer uhøjtideligt indholdet af de mange salater og serverer kort efter de bestilte retter med en afslappet attitude.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her