Jeg vil lægge ud med en bekendelse. Jeg er fra Amager. Jeg stod og stegte parisertoast på Café Dolce Vita efter skole, dengang det stadig var den eneste beværtning på øen, der havde fransk kaffe på kortet. Det var, inden stranden blev til en strandpark med juicebarer og arkitekttegnede laguner, og Amager bare var noget folk racede hen over for at komme ud til lufthavnen og videre med en flyver. Den tid er forbi. Nu er Amager blevet filet til i kanterne. Og godt nok er cafékulturen kommet sent til Amager. Men i dag er der stort set ikke det gadehjørne, hvor man ikke kan få sig en latte. Jeg tænkte, det var tid til at teste udbuddet med et besøg på Café Cornelius, der ligger lige over for spillestedet Amager Bio på Øresundsvej.
Fuld af overskud
Det var mørkt, da jeg ankom. Et par guldfarvede julekugler glimtede i vinduet, hvorigennem jeg kunne se min amagerkanske bedstemor, som skulle spise sammen med mig. Bartenderen sendte mig et stort smil, da jeg trådte ind i caféen. Hun var fuld af overskud og gik og nynnede med på »Sugar babe honey pie, you know that I love you…«, der var et af de mange hits fra 1950’erne og 60’erne, der blev spillet i højttalerne den aften.
»Nej. Hvor er her hyggeligt«, sagde min medspiser, da vi satte os til rette på den øverste af caféens tre etager med udsigt ud over den røde murstensbar ved indgangen.
Hun fortsatte: »Ejeren er helt utroligt sød. Jeg lånte hans telefon, inden du kom. Tænk, at det her har været en ganske almindelig lejlighed engang. Her er god afstand mellem bordene. Og se dér«, sagde min medspiser og pegede begejstret mod de friske blomster på bordene: »Det er jo bare en helt almindelig ølflaske, de står i. Sikke en idé«.
