Det burde være enhver forundt at have et lokalt vandingshul at kunne vederkvæge sig ved. Et sted at gå hen, når man trænger til en fadøl. Når man er sulten, men ikke til hverken det store indiske udtræk eller til at svede foran komfuret i lejligheden. Når man skal tale tæt med en god ven eller veninde. Eller når man bare trænger til at sidde og meditere over tilværelsens tildragelser i selskab med en kop kaffe eller et glas. Sådan et sted er Le Chat Noir på hjørnet af Borgergade og Fredericiagade. Og et rigtig hyggeligt sådan. Hvilket man fornemmer, lige så såre man træder ind ad døren. Thi ved baren står en stamgæst og konverserer servitricen. Ved et vinduesbord sidder to fordybet i et spil backgammon. Og centralt i lokalet sidder en lokal entreprenør og nyder en lille fad, mens mobilen gløder. Sådan lidt a la tv-serien 'Sam's bar' - en beværtning, »where everybody knows your name, and they're always glad you came«, som kunstanmelderen bemærkede. Menuen er til at overskue og bærer præg af, at stedet ikke råder over et toptunet restaurationskøkken. Man kan få stillet sin sult til en fornuftig pris; vil man andet og mere, kan man søge eksempelvis til Kokkeriet lige om hjørnet, hvor mere raffinerede gastronomiske lyster kan finde tilfredsstillelse. Vi nød en gang chili con carne og en varm sandwich med skinke og mozzarellaost, som vi skyllede ned med en fadøl (40 kr. for en halv liter Tuborg Classic) og et glas husets rødvin (30 kr. for et svingende glas kraftig rød drue). Og det var sådan set helt i orden. Det smagte godt, men sandwichen var lige lovlig svampet, og chilien så tilpas mild, at den kunne indgå i hjemmebespisningsordningen, uden at selv de mest krydderiforskrækkede ville have brokket sig - det skulle da lige være over, at den ikke smagte tilstrækkeligt af chili. Men pyt, for der var brød, smør og salat. Og eftersom prisen var meget rimelig - 54 kroner for en stor sandwich med salat og 72 kroner for chilien - er der ingen grund til at fare op. Kaffen kom prompte og var fin i både smag og temperatur. Det er der grund til at glæde sig over, al den stund man stadig alt for mange steder i byen bliver præsenteret for brandvarme espressoer og risengrødsduftende cappuccinoer med skumkroner så store som renæssanceparykker. Og så var betjeningen i øvrigt venlig og opmærksom, og der blev spillet dejlig mild jazzmusik i højttalerne. Lige det, man trænger til at høre i sit lokale vandingshul en blå mandag aften, hvor vinden bider i kinderne udenfor. Og derfor skal stedet have tre kopper.