Mange jazzmusikere har svinget instrumenterne under Den Blå Hunds brune lofter, siden caféen åbnede for seksten år siden. Men i takt med at Godthåbsvej er blevet renoveret pastelfarvet, har hunden måttet skifte en stor del af de rungende trompetsoloer, fadøl og vippende fødder ud. »Vi har ikke haft livemusik i et par år nu. Kun under jazzfestivalen, for naboerne klagede over larmen der er jo flyttet flere børnefamilier til«, sagde tjeneren næsten undskyldende, mens to piger klukkede over backgammonbrættet, og et kærestepar kiggede på hinanden under tunge søndagsøjenlåg. Alt pegede egentlig på en burger: Der var syv forskellige slags på kortet, og de kom væltende ud fra køkkenet på tallerkener, der struttede af sprød salat. Der var masser af gæster med tallerkener med rustikke burgerboller, og så var der endda en variant med rødbedebøf som desværre var udsolgt. Men vi besluttede at gå andre veje, da burgere er noget, man jo kan få på de fleste cafeer. »Hvad vælger man så?«, spurgte jeg tjeneren, der ligesom sine kollegaer så ud til at have lidt fra hele menukortet på sit forklæde. Jeg endte med thaikylling i kokosmælk (82 kr.), og min medspiser tog en sidebestilling på hummus (15 kr.) og en såkaldt tallerken rygcrawl (69 kr.), som bestod af tunmousse, oliven, laks med krydderurter og krebsehaler vendt i koriander og lime. Træt thaikylling Rygcrawlen smagte desværre næsten lige så tilbagelænet, som navnet gav indtryk af. For tunmoussen manglede friskhed og smagte af Mirakelvip, krebsehalerne var noget slatne, og hummussen på sidetallerkenen var ikke smagt til. Og ja, der er grænser for, hvor god fisk man får for 69 kr. Men på min slukørede medspisers vegne havde jeg ikke haft noget imod at nøjes med en enkelt fisk, der så til gengæld var kælet for som nu den rygcrawlende laks, hvis fedme var fint afbalanceret i valsen med de friske krydderurter. Thaikyllingen så lidt træt ud, og de enkelte grønsager var noget udkogte, men ellers smagte den fint. Sjovt nok var retten toppet med dild, på trods af at koriander som der var masser af på kortet havde været mere i tråd med det asiatiske køkken. Betjening var der ikke så meget af, da man ikke kunne bestille fra bordene, men sådan er det nu engang på mange caféer. Det havde ikke gjort noget, hvis ikke der havde stået efterladte glas og gamle tallerkener rundt omkring. Til gengæld skal tjenerne have ros for at være søde og imødekommende, og i kraft af den lidt uglede stemning har stedet en atmosfære, det ofte kniber med på de nye velpolerede caféer. »Fuck, hvor ser de gode ud, de burgere «, sagde min medspiser for anden gang, halvvejs gennem sin rygcrawl.Og havde jeg valgt burgeren eller en sandwich for den sags skyld, havde maden på Den Blå Hund måske virket mere overbevisende. Regningen lød på 260 kr. for mad, to Søbogaard-juice og to gange dobbelt espresso. Priserne er rimelige, og det skal selvfølgelig med i betragtningen. Men de små priser spænder samtidig ben for ambitionerne på menukortet.