Engang var Halmtorvet på Vesterbro en skummel plet på kortet - fyldt med ludere, affald og parkerede biler. I dag er en rigere, barnevognskørende generation rykket ind. Og arkitekter har omdannet torvet til et stort fortov med et moderne springvand i midten. En grå ørken, som på afstand ser flot ud, men som reelt ikke kan bruges til andet end at vade hen over. Ingen arkitekttegnet plads uden cafeer. Og dem har Halmtorvet en hel del af. Tre af dem, Apropos, Carlton og Square, ligger side om side. På afstand er det svært at se forskel: Alle har en bred markise, og alle har cremefarvede vægge og levende bloklys. Man skulle næsten tro, at de var en del af arkitektplanen ...? Vi bænkede os under gasvarmerne på den sidstnævnte, der ikke var så proppet med vesterbroere og medie-kendisser som de to andre. Squares kort med nachos, salade nicoise, burger og brunch ligner på alle måder noget, man har set 100 gange før. Min medspiser erklærede - helt uden at grine - at han faktisk aldrig havde smagt nachos. Og at han ikke vidste, hvad en salade nicoise var. Tjeneren advarede høfligt. Hvis han bestilte begge dele, skulle han være mere end almindeligt sulten. Det var ord, han forstod, og han bestilte det hele. Undertegnede gik efter de retter, der (sprogligt) var peppet mest op i spisekortet: dagens suppe »som køkkenet fremtryller«, og Square's »specialitet - en Pariserbøf som du forventer den«. Jeg ved ikke, hvad du forventer, kære læser. Men når jeg betaler 85 kroner for noget, så må det gerne distancere sig - bare lidt - fra en hospitalskantine. Pariserbøffen var da dekorativ, men helheden smagte mest, som om kokken havde brugt tiden på at åbne diverse konservesglas i stedet for at lave mad. Dagens suppe (69 kr.), der var tomat (det er sjovt nok altid tomatsuppe, der er 'dagens' i det meste af København!), var derimod både dyb og intenst smagende - her var brugt både krydderurter og kærlighed. Den 95 kroner dyre Nice-inspirerede salat var aftenens bedste indslag - en enorm tallerken med gode ansjoser, semi-tørrede tomater, æg, tun og vårsalat. Medspiseren slugte den sidste ansjos og gik om bord i det enorme fad nachos (95 kr.). Glæden varede dog kort, for her var virkelig tale om dyrtkøbte, kønsløse kalorier. Alt tilbehør (tomatsauce, kyllingebryst, avocadodip, jalapenos, rå mængder stiv cheddar, you name it ...), var så standardiseret og ligegyldigt som noget. Leffe-ølen smagte fint, den belgier. Men det kunne være sjovt, hvis Square havde lagt sig lidt i selen og fundet et par andre øl end dem, man kan få i Føtex. Jeg bad om vand, og her havde man faktisk lagt sig i selen. Ind kom en blå flaske, hvor indholdet var tappet i Parma (29 kr.) samt glas med citron og lime. En lidt fjollet idé, da citrusfrugterne fuldstændig bedøvede den dyrtkøbte vands typicitet. Det er også fjollet at servere jordbær midt i oktober. Men smagsløse jordbær udgjorde frugten (sammen med ananas og passion) til Squares tre slags sorbet (69 kr.). Igen: flot serveret, men smagen, venner ... Nå. Espressoen var til gengæld god. Det er den heldigvis mange steder i dag. Det hele ser flot ud på Square. Lidt ligesom udsigten fra caféstolene mod det veldesignede, men tomme Halmtorv. For når man først har sat sig, er det lidt svært at se, hvad cafeen egentlig vil. Og kan bruges til. Måske passer det ene bare til det andet? Square er i virkeligheden hverken værre eller bedre end de fleste københavnercafeer. Kun priserne er markant højere.