»Den har sådan lidt kantinepræg, ikke?«. Min medspiser kikkede afventende. Og jo, jeg kunne heller ikke få armene i vejret over vegetarlasagnen til 85 kroner. Grønsagssaucen, der primært er på gulerod og squash, smagte ufærdigt og ukoncentreret, og fra champignonerne sprang der ligefrem vand, når de mødte tænderne. Ved siden af var der en 'salat' - nogle meget grove rucolablade, klodsede agurkestængler og lidt cherrytomater. Og for at det ikke skal være løgn, havde kokken dryppet det grønne dogme-indslag med lime, hvis dominerende parfumesmag aldrig bliver en nyklassiker til tomat. Vi er på Pussy Galore's på Skt. Hans Torv, Nørrebro. Et torv, der stadig kan smykke sig af at være Nørrebros hyggeligste plads og bydelens egentlige centrum. Og dét kan jeg ikke tage fra Pussy. Stemningen ved bordene ude på pladsen er unik. Caféen er som sådan af god københavnsk standardvare med holdning til mange ting (vegetarer og økologi) og med ligegyldighed over for andre (øl, vin og råvaresæsoner). Min medspisers oksefilet til 99 kroner - kortets dyreste ret - var fint rødt, havde en o.k. grillsmag og var medium mørt. Men den annoncerede »sauté« (ristede grøntsager), der her i første efterårsmåned blandt andet bestod af forårsgrøntsagen asparges (!), smagte af alt fra »meget lidt til ingenting«. Og en kartoffel-løg-røsti, der smagte, som kartofler smager, når de er kørt lidt for hurtigt igennem en foodprocessor. Inden vi gnaskede os igennem oksen og lasagnen, havde vi delt en kold avokadosuppe (65 kr.). Til den venlige tjeners forbløffelse: »Vil I også have suppe? Så bliver I mætte«, konstaterede hun. Suppen smagte egentlig fint af fed avokado og lidt citron. Portionen var som annonceret enorm, og i længden manglede der modspil, som en decideret fejlplaceret, fed klat cremefraiche aldrig kunne levere til den fedladne suppe. Vi ville også have dessert. Tjeneren opgav at kommentere vores appetit og serverede et enormt bjerg brownies (pyntet med jordbær, der smager lige så vandet, som jordbær nu engang gør, når man pynter med sommerbebuder i efteråret). »Den minder mig om noget fra klassens time«, konkluderede medspiseren og opgav en tredjedel henne i kageorgiet. Den anden dessert, grillede sommerfrugter til sølle 39 kroner, var til gengæld aftenens perle. Ikke stor kunst, men de grillede blommer, abrikoser og limefrugter smagte smukt og fik perfekt modspil af den fede mascarponecreme med vaniljekorn. Aftenens rejse endte på godt 500 kroner - inklusive tre øl og to gode kopper kaffe. Men du kan sagtes blive mæt og få slukket tørsten for 100 kroner pr. person på Pussy's. Bare synd, at du ikke kan drikke noget sjovere øl end Carlsberg og Carlsbergs egen portefølje af de mest kendte udenlandske mærker. Eller noget mere interessant vin end det, som de bedre supermarkeder forhandler. Alle retterne var enorme og ikke mindst kunstnerisk præsenteret - så på den visuelle side prøver Pussy virkelig at lege fin restaurant. Hvorfor? Hvorfor ikke bare lave noget mindre trendy, og koncentrere sig om ærlig, smagfuld mad? Der skal ikke en revolution i køkkenet til: det skal lige have styr på årstiden uden for køkkenvinduet, koncentrere sig om to-tre råvarer per ret - i stedet for som nu at forsøge at presse alverdens smagsretninger og moderigtige kombinationer ned på én tallerken. Og tjenerne måtte gerne skifte cd'en - i det mindste når den går i hak.