Forever Young ligger lige over for Grand Teatret, så det er fristende at smutte indenfor før eller efter en biograftur. Desværre halter maden et godt stykke efter beliggenheden.
Foto: Joachim Adrian

Forever Young ligger lige over for Grand Teatret, så det er fristende at smutte indenfor før eller efter en biograftur. Desværre halter maden et godt stykke efter beliggenheden.

Cafeanmeldelser

Maden halter gevaldigt på nærig café

Man skal spise hjemmefra, hvis man vil være mæt efter et besøg hos Forever Young.

Cafeanmeldelser

Der hænger granguirlander rundt om vinduesrammerne på den gamle gulkalkede bygning, som ligger midt i den hyggelige Mikkel Bryggers Gade rundt om hjørnet fra Strøget. Det ligner sådan et sted, der er godt at kende, når man har brug for et mødested eller pitstop i Indre By.

Stedet har tidligere huset Kabørk og Mikkel B, men blev for et par måneder siden overtaget af nye kræfter og omdøbt til Forever Young, da den tidligere ejer stak af.

I den trange stueetage er der plads til et par borde og en bardisk, mens der er bedre plads ovenpå, hvor der er bænke med puder, tæpper på plankegulvene, brætspil, levende lys i vinduerne og hvidmalede træmøbler. Men en sur lugt af røg som efter en døgngammel fest skæmmer indtrykket.

Det virker også, som om festen er definitivt slut, for cafeen er helt mennesketom midt på ugen ved frokosttid.

Køkkenet har aldrig smagt en caesar salad
Indtrykket bliver ikke bedre af, at tjeneren sætter maden på bordet med besked om, at man får halv pris på salaten, for den er helt ny på menuen, og han er ikke helt sikker på, at den er rigtigt lavet. »Der er ingen af os, der har smagt en caesar salad før«, siger han.

Undskyld, men hvordan kan man drive café uden at have smagt en af verdens bedste kendte klassikere? Alarmklokkerne bimler.

LÆS OGSÅ Salaten viser sig også at være en fattig omgang. Romainebladene er friske og sprøde, men dressingen, der ellers er »lavet helt fra bunden«, som betjeningen understreger, smager mest af eddike.

Der er sparet på parmesanen, og croutonerne er af den præcise kvadratiske slags, man kan købe i papæsker i lavprissupermarkeder. Hvor trist. Når man laver en så enkel ret, skal alle elementer være i topklasse.

Elendige oliven og usselt tvebakbrød
Desuden er portionen så lille, at den fungerer mere som en appetizer end en egentlig ret. Der er ikke engang en smule brød med, så det bestiller vi (29 kr. for en ’brødkurv’) for at få lidt substans i frokosten.

Ind kommer fire små skiver tørt hvidt brød skåret ud af en supermarkedsbolle plus en skål smør og et glas med de billigst mulige elendige grønne oliven med syltet rød peber i midten. Et kækt drys groft salt på toppen gør det ikke til en lækkerbid, men nærmere en hån mod gæsten.



Min medspiser er lidt heldigere og får en omgang tomatsuppe (65 kr.), der ikke har nogen intens smag, men er varm og tilforladelig. Helt galt går det jo sjældent, når man mikser tomat og fløde.

På kortet står der, at den serveres med ciabattabrød. Det viser sig at være to tynde brødflager af konsistens som en tvebak. Usselt. Dertil fik vi serveret et glas hyldeblomstsaft (til en overpris på 28 kr.) og en julebryg fra Tuborg (32 kr.).

Mere nærigt bliver det næsten ikke

Således nedtrykte og halvsultne bestiller vi sødt og kaffe. Det viser sig at være Forever Youngs redningskrans, for her stiger niveauet.

Cappuccinoen (25 kr.) er helt o.k., og stedets brownie er lun, fugtig og virker næsten nybagt, mens pandekagerne er franske crêpes og ledsages af lidt hvid chokolademousse (49 kr.). Glimrende. Om end de annoncerede ’syltede bær’ på kortet er blevet til én overskåret vindrue per person. Mere nærigt bliver det næsten ikke. Den samlede oplevelse for en frokost på Forever Young kan ikke presses op til mere end to kopper. Maden virker, som om den er lavet ud fra devisen ’jo billigere den er at lave, desto mere kan vi tjene’. Den forretningsmetode får man næppe stamkunder på.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce