Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vaks. Cafeen på Værnedamsvej er en københavnerklassiker med franske fornemmelser.
Foto: Miriam Dalsgaard

Vaks. Cafeen på Værnedamsvej er en københavnerklassiker med franske fornemmelser.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankofil københavnerfavorit henrykker endnu

Edith Piaf og de velsmagende franske retter råder stadig på Café Viggo.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hermed en anbefaling og en advarsel. Et besøg på Café Viggo er mættende og velsmagende, men kan resultere i en Edith Piaf-melodi eller to på hjernen.

For den parisiske kabaretsangerindes patosfyldte vibrato kører i båndsløjfe hos Viggo, der har været en københavnerinstitution siden slutningen af 1990’erne med rødternede duge og vægmalerier af tegneserieantihelten, som etablissementet er opkaldt efter – Vakse Viggo.

Siden dengang har etablissementet skiftet ejere, og priserne har fået et nøk opad, men den uprætentiøse frankofili er stadig gennemført, også i menukortet.

Lovlig salt
Vi bestilte en omgang brunch og en husets omelet. Brunchen til 119 kr. var inklusive en udmærket kop kraftig café americain og et glas industriel appelsinjuice.

Tallerkenens hovedbestanddel, en generøs portion røræg, var veltilsmagt med salt og peber.

Viggos tilsmagninger er generelt temmelig salte, skal det siges. For eksempel var det ristede hjemmebagte surdejsbrød også ret salt, hvilket passer min gane godt, men måske ikke alles.

Vi overhørte en stamkunde bede kokken om at nøjes med den halve mængde salt, fordi hun ikke tålte det så godt længere.

Lækre bønner og tør kanelsnegl
Så var der en dejlig sprød og smeltende fed mini-croque monsieur med en skarp eftersmag af sennep.

Desuden en udmærket stegt pølse, lidt bacon, lækre hvide bønner kogt al dente i en syrlig, tæt tomatsauce og et stykke cremet, men karakterløs brie.

Den lidt tørre hjemmelavede kanelsnegl var overflødig. Langt bedre var den koncentrerede og afbalancerede yoghurt med blid syre drysset med cashewnødder og akaciehonning.

Saftig omelet
Min medspiser fik en flot servering omelet med skinke, bacontern, champignoner, tomat og godt med sort peber – forbilledlig saftig og fuld af ost i smeltende lange tråde.

Vi skulle lige runde morgenmaden af med en sød pandekage smurt med kastagnecreme, der var god, krydret og lige så hvinende sød, som sådan en nu er.

Pandekagen i sig selv var lidt kedelig, en anelse sej, sandsynligvis ikke frisklavet, men bare varmet i ovnen.

Men alt i alt er Viggo stadig et udmærket bekendtskab, og på en sensommermorgen som denne, hvor solen står skråt ned ad gaden, og skolegården i Prins Henriks Skole ved siden af genlyder af franske børn i leg, er cafeen et godt sted at observere livet på Værnedamsvej: overskudsfamilierne på barsel, de forretningsdrivende, der leder efter parkeringsplads, de franske forældre, der har afleveret børnene i skole og nyder en kop kaffe og en smøg.

Fem kopper for den fornøjelse.

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer