Hvad er det, der gør Nørrebro til et enestående bykvarter i Danmark? Selvfølgelig er der undergrundsrocken, grønthandlerne, genbrugsbutikkerne, bodegaerne, cocktailbarerne, shawarmabiksene og sushirestauranterne, men det, der gør stemningen helt speciel, er de lokales kærlighed til postnummeret 2200.
De elsker deres bydel og bruger den som deres egen dagligstue. Når solen skinner, hænger folk på gaden, og når det regner, er caféerne fulde af folk, der hellere vil bruge fritiden på den lokale end hjemme i samtalekøkkenet.Privatfest i kollektivet Den kollektive stuehygge stortrives på caféer som Props og Wascator og i særlig grad på Tjili Pop, der trods sin placering i den kedelige og trafikerede Rantzausgade trækker fuldt hus de fleste aftener.






























