Cafékontrol Drik din kaffe i en filial af Rom

Lyt til artiklen

I området omkring Det Kongelige Teater dominerer biltrafikken gadeplanet langs de herskabelige boliger. Den tungt trafikerede gennemfartszone ved Bredgade, Store Kongensgade og Holmens Kanal lokker ikke med mange kroge og hjørner, hvor man har lyst til at slå sig ned i cafémøbler på fortovet. Men på Holbergsgade er det lykkedes Holberg No 19 at kile sig ind på et bredt hjørne, hvor der er tilpas plads og ro til at trænge trafikken i baggrunden som et levende udsnit af urbant mylder, der i kombination med de smukke gamle bygninger kan vække minder om Paris, Rom eller Barcelona. Naturlig patina Fortovskrogen er hyggelig og solrig, og indenfor fortsætter caféen med at sende tankerne på himmelflugt mod sydlandske metropoler. Her er højt til loftet, hvor strukturtapet og lysekroner er tilpas slidte til at skabe en atmosfære af bedsteborgerlig dekadence, hvor forfaldet har fået lov at give stedet sin særprægede afslappede stemning.

Der er historie i de skrammede, tunge trækarme, der indrammer de store vinduespartier ud mod gadelivet. De er malet brune for at vække latinerstemningen til live, men malingen er naturligt krakeleret, så det fremstår som en café, der har ligget på et gadehjørne i en sydeuropæisk by i årtier. Der er i det hele taget tale om en patina, der ikke virker imiteret og vulgær, men som er et resultat af den helt rigtige skødesløshed over for vedligeholdelse, hvor kvaliteten i tidligere tiders solide byggematerialer gør det meste af arbejdet selv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her