Det ville være forkert at kalde hjørnet af Classensgade og Strandboulevarden for en af byens mest funky locations – beliggende, som hjørnet gør, i et kvarter, der i forvejen ikke er voldsomt hipt.
Det er og bliver et område befolket af pæne mennesker med pæne manerer, hvis pæne børn går i pæne skoler og får pæne karakterer, så de kan bære pænhedsstafetten videre – og lige akkurat derfor er det så elsket.






























