De har udvidet med ny filial på Vesterbro, Luna’s Diner, som vi i sommer gav fire kopper.
Men hvordan går det hos moderskibet på Christianshavn, Café Luna, der nu har taget navn efter opkomlingen. Selvfølelsen fejler i hvert fald ingenting: New York og Københavns tårne pryder en iøjnefaldende væg for ligesom at markere, hvor centralt beliggende etablissementet egentlig er, og på hjemmesiden forkyndes, at det er her, »hvor alting sker!«.






























