Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
The Dee Diner  er stilren og autentisk 1950'er-amerikansk -  og så er maden  tilmed i orden. Foto: Martin Bubandt

The Dee Diner er stilren og autentisk 1950'er-amerikansk - og så er maden tilmed i orden. Foto: Martin Bubandt

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vaskeægte diner byder på lækre kulhydrater

The Dee Diner i Valby er et stilrent stykke americana med god morgenmad.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dan Turèll skrev i sin tid en ganske kontroversiel kronik, hvor han bekendte sin dobbelte kulturelle identitet: danskamerikaner.

Her bemærkede han, hvordan den danske etnicitet fra 1950’erne og frem er blevet spædet op med ikke så lidt arvegods fra over there.

Desværre har vi på det gastronomiske område mestendels arvet det amerikanske i form af diverse udvandede franchise-produkter og ikke i noget videre omfang haft mulighed for at stifte bekendtskab med den originale folkelige restaurationskultur, hvis kvintessens er The Diner, altså sådan en slags blandform mellem en kaffebar, et folkekøkken og en grillsnask.

Masser af kulhydrater På Vigerslev Allé i den mere ydmyge del af Valby har et par amerikanerforelskede mennesker forsøgt at råde bod på Københavns oplagte mangel på ægte diners ved at åbne The Dee Diner, der er så stilren og autentisk 1950’er-amerikansk, at man hvert øjeblik nærmest forventer, at Fonzie fra 1970’er-serien ’Happy Days’ kommer spadserende ud fra herretoilettet og udstøder sit ’heeeeyyyy’ eller eventuelt anmoder en af de lokale kvajpander om at »sit on it«.

Og mens man sidder og tænker over det – og beundrer de kitschede vægmalerier af biler og piger – kan man få sig et reelt amerikansk måltid.

Lad det være slået fast med det samme: Menuen på The Dee Diner lever ikke op til moderne kostråd. Her er ingen rå gulerødder, ingen sprøde broccoli og dressinger med spisekvark, men masser af kulhydrater og kød.

En saftig Eisenhower
Også udvalget af morgenmad er af den særdeles substantielle slags. Det vil sige diverse former for stegte æg, pandekager, bacon, pølser samt hash browns, amerikanernes fortolkning af den schweiziske kartoffelspecialitet rösti, og french toast, amerikanernes udlægning af de arme riddere.

Man kan også få en grapefrugt, som serveres på mormor-maner med sukkerdrys.

Priserne er overraskende rimelige. Grundudgaven af morgenmad koster en flad halvtredser, og den består af toast, to æg (spejlede eller skramlede) samt to valgfri side orders, og for 15 kroner per styk kan man bygge ovenpå, til man skammer sig eller bare ikke har flere penge.

Burgerne begynder på 89 kroner, inklusive en ordentlig endefuld french fries med dip. Er man til det helt ekstravagante, indeholder kortet også et antal steaks, kulminerende med den veritable møghund ’Eisenhower’, der vejer et lille kilo og er marineret i Jack Daniels og honning.

Den koster 395 kroner; men det er vel strengt taget ikke så galt, hvis ellers kødet er ordentligt.

Kødfyldt og delikat
Da vi ankom, var settingen perfekt. Udenfor holdt en original Ford Mustang Convertible, og indenfor sad ejermanden i færd med at fortære et fad med friturestegte løgringe.

Animeret af dette bestilte vi dels en ’standard breakfast’ med pandekager, pølser og bacon plus grapefrugt samt en ’kulkan breakfast’, som dækker over en servering med skinke, bacon, pølser, frugt (tre appelsinbåde og et jordbær) og pandekager plus kaffe ad libitum. Sidstnævnte fås for 119 kroner. Og en burger med bluecheese koster 109 kroner.

Morgenmadsserveringerne var glimrende. Pandekagerne var velstegte og luftige, pølserne kødfyldte og delikate og røræggene særdeles gode og cremede. Til gengæld var hash browns en skuffelse og stedets french toast ikke sprød, som sådan noget skal være.

Men ikke desto mindre rigtig god og mættende morgenmad, som langt overgår det meste af det, der går under navnet brunch i resten af kongeriget.

Damn good cop of coffee

Man bliver spurgt, hvordan man ønsker sin burger, og den kom perfekt medium som forlangt. Bluecheesen dækkede over et par skiver blå Castello, en dejlig ost, som passede fint til oksekødet og de sure syltede agurker samt rå løg, der fulgte med.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et par skiver sprødstegt bacon kompletterede anretningen, der overraskede ved at have en cremefraichedressing med løg, som rent faktisk indeholdt løg. Fritterne var sprøde og varme. De kom i en kurv for sig, og der var masser.

Mere end fuld valuta for pengene. Man blev mæt som en amerikaner.

Stedets kaffe er særdeles glimrende. God, stærk og rigelig. Damn good cup of coffee, som en vis agent Dale Cooper plejede at sige.

Konklusion: The Dee Diner er et stilrent stykke americana med okay mad til fornuftige priser. Fire store kopper.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer