Det er, som om visse hjørner i byen er ramt af dårlig karma. Lige meget hvad der åbner, er det, som om det ikke kan bide sig fast. Heller ikke selv om der både er sol og en jævn strøm af kaffe- og croissanthungrende mennesker.
Hjørnet af H. C. Ørstedsvej og Danasvej er et af de hjørner – eller for at være korrekt er det ikke et egentligt hjørne, men mere en bue i vejen, hvor forskellige cafékoncepter har forsøgt sig de senere år.



























