På Café Dan Turèll i 80’erne var vi frankofile og drak café au lait, pastis med vand eller bare en fadøl senere på aften. Man kunne altid få en fulderiksportion chili con carne (ligesom man kunne få et kogt æg på Bobi Bar, så man bedre kunne drikke videre). Jukeboksen spillede Bowie, The Cure og – når folk var blevet godt fulde – Gasolin’s ’Rabalderstræde’.
Digteren selv var ikke præsent – ham og hans sorte lædervest så jeg oftere i byens gader. Senere forfaldt cafeen med tvivlsomme ejerforhold, sure smileys og lukninger beordret af Fødevarestyrelsen.
Nu er den genopstået, og det i rigmanden Lars Seiers og hans kone Yvonnes vision. Seier har i forvejen investeret i rammer, der kan skabe stor madkunst, hos både Geranium og Alchemist. Det kan man kun være glad for. Og selv om det er elitært, dyrt og umuligt at få bord på Alchemist, havde den tostjernede michelinkok Rasmus Munk og hans talent nok ikke udfoldet sig så hurtigt og i så vid udstrækning uden Lars Seier.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
