På Café Dan Turèll i 80’erne var vi frankofile og drak café au lait, pastis med vand eller bare en fadøl senere på aften. Man kunne altid få en fulderiksportion chili con carne (ligesom man kunne få et kogt æg på Bobi Bar, så man bedre kunne drikke videre). Jukeboksen spillede Bowie, The Cure og – når folk var blevet godt fulde – Gasolin’s ’Rabalderstræde’.
Digteren selv var ikke præsent – ham og hans sorte lædervest så jeg oftere i byens gader. Senere forfaldt cafeen med tvivlsomme ejerforhold, sure smileys og lukninger beordret af Fødevarestyrelsen.
Nu er den genopstået, og det i rigmanden Lars Seiers og hans kone Yvonnes vision. Seier har i forvejen investeret i rammer, der kan skabe stor madkunst, hos både Geranium og Alchemist. Det kan man kun være glad for. Og selv om det er elitært, dyrt og umuligt at få bord på Alchemist, havde den tostjernede michelinkok Rasmus Munk og hans talent nok ikke udfoldet sig så hurtigt og i så vid udstrækning uden Lars Seier.
Seier holder af Café Dan Turèll, hvor han kom som ung, og har nu givet sig selv, gamle venner og andre københavnere mulighed for at opleve den, næsten som den tog sig ud i 1977, da den åbnede under festligheder og med onkel Danny i baren.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
