På sådan en helt almindelig dag, hvor den ene af dem, man skal mødes med, bliver væk, fordi hun lige kom forbi en strikkebutik med et offer, she could not refuse, og den anden er sur og forsinket, og man har tabt sit mundbind i en vandpyt og kun har det i lommen, som man selv har syet til sin 11-årige søn, og som er alt for småt, så man har flapører, der stikker ud under huen, så man ligner den der dværg i Snehvide, der også har tungen hængende ud af munden. Der stod jeg så udenfor i regnen og ventede på mine ledsagere, indtil jeg tænkte, årrh, fuck it, og gik indenfor alene.
Bestilte stort set rub og stub af en ung mand bag baren. En sandwich på surdejsbrød, en kardemomme- og en citronglaseret briochebolle, en mandelcroissant, en vaniljekage med bær, to kopper kakao og en kop te.
Inden herlighederne blev serveret, var det ene familiemedlem ankommet, og vi sad så og så på Bukas bager, der står nede for enden og bager med mørdej. Meditativt.
Buka åbnede sidste december med sydeuropæiske kaffebarer som forbillede og er så vidt vides den eneste albanske bager i byen (det vietnamesisk-albanske par bag Tonkin står bag). De specialiserer sig i brød, fyldte croissanter og Nutella, og de bager dagen lang, som man selv kan se.
Kakaoen, jeg fik serveret, var ærgerligt lunken, grænsende til kold, men den blev til alt held lavet om af en ung dame bag baren, da jeg brokkede mig. Kagerne blev serveret skødesløst, men på nuttet blomstret porcelæn, der taler til min indre fru Hüttemeier, som elsker roser og guldkanter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
