Da jeg tog på Roskilde Festival første gang for ti år siden, vidste jeg præcis, hvad jeg skulle pakke: store skjorter med tvivlsomt mønster, udtrådte Dr. Martens og en slasket bæltetaske med gaffatape om kliklåsen, så den ikke blev stjålet.

Tøj, der godt måtte blive smurt ind i mudder, ølbong eller pisstøv – og havde the orange feeling.