Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud på, hvad du kan bruge din uge i byen til. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Drømmer du dig også tilbage til et København, hvor man hørte Stig Rossen i radioen ved søndagsbordet, mens man satte tænderne i en BMO (bolle med ost), som man faktisk kunne tygge sig igennem uden at få ømme kæber – hvor der kom smør mellem tænderne, og osten ikke smagte af parmesan? Jamen så skal du mod Bellahøj denne weekend, hvor du fra torsdag 17. til søndag 20. april kan finde alt det, når der afholdes Bellahøj Kræmmermarked. Til den forvirrede københavner er det en slags byfest, som der hvor du eller dine forældre har sommerhus. Der er boder, hvor du kan købe alverdens ting, men der er også musik, mad, tivoli og en masse fadøl. Bliv klogere med Ibyens guide fra 2023.
